Ventetiden på at adoptere et barn er faldet. Det får Danish International Adoption, DIA, der formidler adoptivbørn til Danmark, til at efterlyse adoptanter til børn fra Sydkorea, Taiwan, Thailand, Burkina Faso og Sydafrika.
Læs her om international adoption:
* Siden begyndelsen af 1970'erne er mellem 400 og 700 udenlandske børn adopteret til Danmark hvert år.
* De seneste år er antallet af adoptioner faldet. I 2017 var der 77 adoptioner, hvilket er det laveste antal, siden de udenlandske adoptioner for alvor begyndte.
* I 2018 var der til og med maj formidlet adoption af 19 børn til Danmark. De kommer fra blandt andet Thailand og Sydafrika.
* Antallet af danskere, der ønsker at adoptere et barn fra udlandet, er faldet fra 314 i 2012 til 48 i 2017.
* Andelen af danskere, der får afslag på at adoptere, er steget. I 2017 fik 45 procent afslag. Fra 1997 til 2014 lå afslagsprocenten på gennemsnitligt 14 procent.
Kilder: Danish International Adoption (DIA), Adoptionsnævnet, Adoption og Samfund.