Over tre dage afholdes Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i København. Festivalen forventer, at 35.000 unge fra hele landet vil deltage.
* Ungdomsbureauet afholder for tredje gang festivalen Ungdommens Folkemøde, som løber af stablen fra 6. til 8. september.
* Folkemødet retter sig mod de 15- til 30-årige fra hele landet. 50 frivillige har været med i planlægningen, mens omkring 200 er med til at afvikle festivalen.
* Danmarks yngste borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, åbner sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen festivalen.
* Festivalen har fire scener og en lang række debatter, taler, musik og workshops. I alt er 500 arrangementer planlagt.
* Blandt andet lægger niqabbærende kvinder, en nobelprisnomineret og musikgruppen Scarlet Pleasure vejen forbi festivalen.
* Landets unge kan også møde politiske navne som formand Mette Frederiksen (S), politisk leder Anders Samuelsen (LA), DF-formand Kristian Thulesen Dahl samt Alternatives leder, Uffe Elbæk.
* Det er gratis at deltage på festivalen, som er åben for alle.
* Sidste år deltog 30.000 unge på festivalen, som dengang foldede sig ud under bøgetræerne i Søndermarken på Frederiksberg.
* Festivalen er i år blevet udvidet med en ekstra dag.
Kilde: Ungdomsbureauet
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.