Fagbevægelsernes virksomheder har lært at operere på markedsvilkår og er gået hen og blevet guldrandede forretninger.
For første gang i mange år kommer LO-skolen, der nu hedder Konventum, ud med et overskud på en lille halv million kroner for sidste år. Forsikringsselskabet Alka buldrer derudad med nye kunder og vækst. For syvende år i træk kårede danskerne Arbejdernes Landsbank til Danmarks bedste bank i 2015 og Folkeferie.dk er også på vej med et overskud.
Og så er der LO-fagbevægelsens seneste business-opfindelse, fordelskortet LO-Plus. Mere end 200.000 elektrikere, håndværkere, smede og sosuer bruger nu det lille plastickort jævnligt og får klækkelige rabatter på alt fra bilreparationer til nye briller og ferier. Dermed er også LO-Plus blevet en guldrandet forretning.
Efter årtier, hvor mange af arbejderbevægelsens virksomheder var nødlidende økonomisk, driver man nu topprofessionelle virksomheder på markedsvilkår, forklarer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.
- Tidligere tog fagbevægelsen ikke markedet helt alvorligt, og man kunne godt køre en kooperativ forretning med underskud. Den går ikke i dag, hvor fagbevægelsens top siger til nej til underskud. Virksomhederne i A/S fagbevægelsen skal klare sig på konkurrencevilkår og skal drives professionelt, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.
Der er mange årsager til den øgede professionalisering af fagbevægelsens forretninger, anfører han. En af dem er simpel økonomisk nødvendighed. Titusindvis af medlemmer er forsvundet, og dermed er kontingentindtægter i millionklassen forsvundet ud af fagbevægelsens budgetter.
- Man har skåret alt overflødigt fedt væk og samtidig sagt, at her kalkulerer vi ikke med underskud nogle steder, siger han.
Der er også sket et kulturskifte i fagbevægelsen i forhold til, hvem der skal stå i spidsen for forretningerne. Tidligere var det vennetjenester og ikke altid fagligt funderede forfremmelser, der lå til grund for, hvem der blev udpeget til en direktørpost.
- I takt med professionaliseringen er det nu kun folk med forstand på tingene, der bliver ansat. I dag bliver man kun udpeget til direktørposter, hvis man har kompetencerne i orden, siger han.
Samtidig har fagbevægelsens top accepteret konkurrencesamfundets betingelser ved at sige, at man kun involverer sig i aktiviteter, der er bæredygtige på et markedsøkonomisk grundlag, påpeger Henning Jørgensen.
Han advarer imidlertid mod, at fagbevægelsen bliver så forhippede på at drive forretninger til økonomisk overskud, at de glemmer, at fagbevægelse ikke kun er forretning.
- Der kan være nogle økonomiske fordele ved at gøre brug af LO Plus og bestille lidt billigere ferier. Men det er en sidegevinst ved at være medlem, ikke hovedgevinsten, siger Henning Jørgensen.