Fagbevægelsen ønsker EU-garanti på skrift for dansk model

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mener, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønvilkår. Det er et nationalt anliggende, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

EU-kommissær er kommet med nye løfter om, at den danske model består, selv om lovbestemt mindsteløn er på vej.

Det er meget tilfredsstillende, at EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, er kommet med nye garantier for, at den danske model består, selv om der er planer om en lovbestemt mindsteløn i EU.

Sådan lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som er glad for de nye forsikringer. Men der skal mere til, før fagbevægelsen ånder lettet op.

- Der skal det til, at der ligger et konkret forslag til vedtagelse, som ikke piller ved den danske model. Jeg vil gerne se på skrift, hvad det er, EU-Kommissionen ønsker.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mener, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønvilkår. Det er et nationalt anliggende, siger formand Lizette Risgaard.

Luxembourgske Nicolas Schmit har skærpet sit løfte til Danmark om, at det unikke danske system bliver garanteret. Løftet kommer, mindre end en uge før de første spæde formuleringer om en ny lovbestemt mindsteløn i EU ventes.

Schmit vil eliminere den risiko, der holder den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), og den halve fagbevægelse vågen om natten: At EU-Domstolen skulle nå frem til, at særlige hensyn til Danmark er ugyldige.

Frygten i fagbevægelsen er et simpelt mareridt: En kvinde eller mand går til EU-Domstolen med krav om, at en lovbestemt mindsteløn skal gælde for ham eller hende i Danmark. Domstolen siger ja, og den danske model er død.

- Vi ønsker ikke, at EU på nogen måde skal blande sig i den måde, vi laver løndannelse i Danmark. Vi har et system med stærke overenskomstparter. Og det er den måde, vi gør det på i Danmark, siger Lizette Risgaard.

- Og det ønsker vi ikke, at man ændrer på.

Frygten for den danske models fremtid ved nye EU-bestemmelser er baseret på et par konkrete sager, hvor der har været en slags garantier i et direktiv, som ikke har holdt i retten.

Men det behøver man ifølge jobkommissæren altså ikke at være bekymret for skulle ske i dette tilfælde.

Tirsdag 14. januar kommer de første skriftlige formuleringer fra EU-Kommissionen om en lovbestemt mindsteløn, når fagbevægelsen inviteres til en høringsproces.

Men man skal ifølge Schmit ikke vente et detaljerigt udkast. Selve forslaget ventes i marts.

/ritzau/