Få bedre sex af at grine af dig selv

For at opnå god og sjov sex, er det vigtigt, at du kan lægge en humoristisk distance både til akten og til dig selv, mener ekspert.

For at opnå god og sjov sex, er det vigtigt, at du kan lægge en humoristisk distance både til akten og til dig selv, mener ekspert.

God sex er en kombination af utrolig mange ting, og det er ikke altid den flotteste og største mand, der giver den bedste sex, og sådan er det også med dig.

Det er ikke dine faste bryster eller perfekte makeup, der gør dig god i sengen. Det er alt det andet, som gør dig følsom, sjov, intens og spændende, skriver womenhealthmag.com

- Du husker muligvis ikke den største orgasme, du har haft, men du husker dengang, hvor du faldt ud af sengen, fordi du var så optaget, at du ikke opdagede kanten, siger Logan Levkoff Ph.d., der er ekspert i folks sexvaner.

Kan du grine af det, og kan du generelt grine, når du har sex og oplever mærkelige lyde, skøre episoder, ting der smutter og alt det andet håbløst kiksede, der sker når to person finder sammen, så er du godt på vej til at være en god partner i sengen.

Se på q.dk hvordan du kan tænke dig til bedre sex

Men der er endnu flere ting, der kan gøre dig bedre – læs med her:

Du skal være spontan
I en hverdag med fast job, aftensmad, pligter og andre forpligtelser, kan det være svært at klemme spontan sex ind i skemaet. Men prøv det, for det vil gøre dit sexliv bedre.

Kast dig over din mand, når han træder ind af hoveddøren, eller forkæl ham med noget massage eller en fræk omgang strip… du bestemmer, så længe du gør noget, som kan gøre jer glade.

Du skal være lidt højlydt og vild
Slap lidt af og slå dig løs. Giv los for din indre vild-kvinde og oplev at sex bliver bedre. Du vil blive mindre hæmmet, og det ser din partner som et stort plus, forklarer sex- og parforholdsterapeut Pepper Schwartz, ph.d. og forfatter til bogen: ’The Normal Bar: The Surprising Secrets of Happy Couples’.

-Mænd er ikke altid sikre på, hvad kvinder vil have, og om hun nyder det, hvis ikke hun giver nogle pejlemærker, og de bruger lydene som vejvisere.

Bliver sex bedre med alderen? Få Joan Ørtings svar på det på oestrogen.dk

Du skal ikke være så selvbevidst
Tænk på den bedste sex, du nogensinde har haft… det er sandsynligt, at ham du havde det med, var en passioneret, energisk og en type, der bare nød sex. Han tænkte sikkert ikke over, om hans hår sad grimt, eller om han stønnede lidt for højt, for han var ligeglad lige der. Det handlede om sex, og selvtillid er det største boost for sexlivet, så elsk dig selv og bliv bedre til sex.

-Dem der siger: Jeg er sexet, uanset hvordan jeg ser ud, vil også næsten altid være det i dine øjne, siger sex- og parforholdsterapeut Pepper Schwartz, ph.d. og forfatter til bogen: ”The Normal Bar: The Surprising Secrets of Happy Couples.

Du skal tænke på andre end dig selv
Sex handler langt hen ad vejen om dig selv og dine behov, men du skal også huske din partner, og gør du ham glad, bliver du også mere glad. Så drop solo-løbet og tænk over, hvad der er godt for ham, så bliver du bedre i sengen.

-Det kan være, at du skal gå med på det om morgenen, når din kæreste typisk har meget lyst til sex, siger sexterapeut Ian Kerner, ph.d. og forfatter til bogen ’She Comes First’.

Han forslår, at du behandler din partner, som du gerne selv vil behandles. Så vælg den stilling, der er bedst for ham eller forkæl ham med lidt ekstra. Den ekstra indsats vil helt sikkert ikke gå ubemærket hen, og så hjælper du jo dig selv til at få bedre sex.  

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media