Hvis danskerne 3. december stemmer nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, vil Danmark ikke længere kunne fortsætte som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Sådan klart udtrykker Europols direktør, engelske Robert Wainwright, sig i et interview med Politiken onsdag.
- Jeg tror, at man skaber en helt ny juridisk situation, og det er vanskeligt at forudsige, hvordan den vil se ud. Men det vil være svært at se Danmark som et fuldt medlem med de rettigheder, som følger med et fuldt medlemskab, siger direktøren, som i disse dage er i København.
Han skal onsdag holde oplæg om det europæiske politisamarbejde på en konference, arrangeret af Red Barnet, om seksuelle overgreb mod børn og dets transnationale udbredelse på internettet.
De såkaldte ja-partier, Socialdemokraterne, Venstre, Alternativet, De radikale, SF og De konservative, har sendt retsforbeholdet til folkeafstemning, fordi Europol ændrer sig fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Det vil betyde, at Danmark ikke længere kan være medlem på grund af retsforbeholdet.
Nej-siden derimod ønsker ikke at afskaffe retsforbeholdet, men håber at Danmark kan forblive medlem af Europol gennem en såkaldt parallelaftale. Men ifølge Europol-direktøren Robert Wainwright skal der så opfindes noget helt nyt, hvis vi skal forblive i politisamarbejdet.
- For at sige det her enkelt og ud fra, hvad vi ved lige nu, så vil det betyde, at Danmark ikke vil være medlem af Europol fra det øjeblik, den nye forordning træder i kraft. Det sker ifølge mit estimat omkring et år fra nu i slutningen af 2016.
- Der er Danmark ude, medmindre noget helt nyt bliver opfundet. Lige nu har vi ikke sådan noget, siger Robert Wainwright til Politiken.
Situationen er nemlig, at der kun findes to typer medlemmer af Europol, forklarer han.
- Der er EU-medlemsstater, der er fuldgyldige medlemmer af Europol, og der er andre lande, som vi har forhandlet bilateralt og enkeltvist med - som USA og Norge. Hvis Danmark melder sig ud af Europol, vil de ikke passe i nogen af de to kategorier, siger han.
- Så hvad er Danmark så? Så er det op til politikerne, både her i Danmark og i Bruxelles, at afgøre, om de vil opfinde et nyt system for at lade Danmark høre til Europol på en eller anden måde. Men jeg kan ikke se den mulighed på bordet lige nu, siger Europoldirektøren og tilføjer:
- Det er op til politikerne at beslutte, og det kan jeg ikke forudse.
/ritzau/