European Tour ophæver udelukkelsen af golfspilleren Thorbjørn Olesen med øjeblikkelig virkning.
Det skriver European Tour i en pressemeddelelse.
Golfspilleren har været udelukket fra at deltage i golfturneringer, efter at han i juli sidste år blev anholdt efter en flyvetur fra Nashville til London og siden sigtet for tre forskellige forhold.
Han nægter sig skyldig i alle tre.
European Tour har indtil nu fastholdt, at Olesen ville være udelukket, så længe hans sag kørte i det britiske retssystem.
Retssagen skulle være begyndt 11. maj, men blev udskudt på grund af coronaudbruddet. I stedet er den foreløbig sat til december 2021.
/ritzau/