De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.
Afstemningen endte med et flertal på 43 stemmer for og 16 imod.
Systemet, som den svenske liberale parlamentariker Cecilia Wikström har været tovholder på, er baseret på en permanent omfordeling af flygtninge.
- Nøglen til det her system er fuldt engagement fra hver eneste medlemsstat, siger hun.
Det nuværende Dublin-systemet fastslår, at første ankomstland som udgangspunkt skal behandle en asylansøgning.
Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for EU's omstridte kvoter, der omfordeler flygtninge i hele EU.
Som udgangspunkt ønsker Danmark ikke at være med i EU-kvoterne fremover. Omvendt vil man gerne forblive i Dublin-systemet.
EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Men ifølge udvalget bør fordelingen være permanent. I forslaget indgår to aspekter, der skal sikre, at alle deltager.
Dem, der ikke tager imod flygtninge, risikerer at miste støtte fra EU's struktur- og investeringsfonde. Desuden vil omfordelingen stoppe fra lande, der ikke registrerer ankomne.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
For at undgå en økonomisk byrde for såkaldte modtagerlande, vil EU her betale de ekstraomkostninger, der måtte være.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.
- Det vil skifte konstant, fordi folk bliver fordelt hele tiden, siger Wikström.
Kvoterne skal beregnes ud fra landenes befolkningstal og bnp.
Og for at lette overgangen for visse lande, der ikke er vant til at modtage flygtninge, foreslår udvalget en treårig overgangsperiode.
Formelt skal det samlede parlament nikke godkendende til forslaget, men bagefter er forsamlingen klar til at forhandle reformen med EU-landene.
Danmark er i dag med i Dublin-samarbejdet gennem en parallelaftale.
/ritzau/