EU-retten burde ikke have besluttet, at den islamistiske bevægelse Hamas skulle fjernes fra EU's terrorliste. Det afgør EU-Domstolen.
EU's øverste domstol lægger vægt på, at EU-retten lavede en fejl, da den afgjorde, at grundlaget for at sætte organisationen Hamas på terrorlisten ikke var fyldestgørende. EU-retten skal nu tage stilling til sagen igen.
EU-Domstolen har altså fastholdt EU-Rådets beslutning om at sætte den islamistiske bevægelse på listen. Samtidig har den afvist den palæstinensiske gruppes appel om at blive fjernet.
EU satte Hamas på listen i 2001. Beslutningen blev annulleret af en EU-domstol af proceduremæssige grunde i 2014. Hamas har fortsat været listen, mens ankesagen er blevet behandlet.
EU-Domstolen afgør samtidig, at oprørsgruppen De Tamilske Tigre skal fjernes fra EU's terrorliste i perioden fra 2011 til 2015.
Gruppen kom på terrorlisten i 2006. Den nedlagde våbnene i 2009, hvor lederen også blev dræbt.
Dommene er afgørelser i ankesager i en strid, der handler om EU-Rådets procedure og beslutningsgrundlag for at sætte de De Tamilske Tigre og Hamas på terroristlisten.
EU-Domstolen har altså ikke vurderet, om Hamas og De Tamilske Tigre er terrororganisationer.
Hvis en organisation er opført på EU's terrorlister, kan EU-landene indefryse deres penge.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.