Det danske fodboldlandshold møder Panama og Mexico i to testkampe i København før VM-slutrunden i Rusland senere på året.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter, hvor det fremgår, at Danmark 22. marts møder Panama, mens opgøret mod Mexico skal spilles 9. juni.
Åge Hareides tropper skal i forvejen møde Sverige i Stockholm i en testkamp, der spilles 2. juni.
Svenskerne er ligesom Danmark kvalificeret til VM, og det samme gælder for Panama og Mexico.
Danmark er ved VM i gruppe C med Frankrig, Peru og Australien, mens Panama i gruppe G møder Belgien, Tunesien og England.
Mexico er havnet i gruppe F, hvor også Tyskland, Sverige og Sydkorea er at finde.
VM i Rusland spilles fra 14. juni til 15. juli med deltagelse af 32 hold.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.