Erhvervsskoler: Mere tid og bedre miljø kan øge søgningen

TEC Hvidovre er blandt de skoler, som regeringen gerne vil styrke, så flere vælger håndværksuddannelser som automekaniker fremover. (Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix)

Der skal investeres og reformeres, hvis man vil øge optaget på erhvervsskolerne, mener direktør.

Endnu står det ikke helt klart, præcis hvordan regeringen har tænkt sig at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

Udspillet kommer først til efteråret, men Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, har flere gode forslag til undervisningsminister Merete Riisager (LA).

De handler blandt andet om at tilrettelægge folkeskolens ældste klassetrin, så de bliver mere praktisk rettede, og så de unge bliver mere inspireret til at vælge en praktisk uddannelse.

Men der er også brug for at ændre på erhvervsskolernes struktur. Blandt andet efterlyser Lars Kunov bedre vilkår for dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolerne.

- De skal vælge mellem 105 forskellige uddannelser, og vi kunne godt tænke os, at den tragt bliver gjort bredere og knap så specialiseret i starten.

- Det kunne for eksempel ske ved hjælp af særlige introduktionsforløb, hvor der også er bedre tid. Nogle elever er meget pressede og kan simpelthen ikke nå det, siger direktøren.

Merete Riisager siger om det nye udspil, at det vil forsøge at gøre studiemiljøet mere attraktivt for de unge.

Og det er der brug for, mener Lars Kunov.

- Vi ville gerne lave mere ungdomsmiljø. Vi skal ikke danse lanciers, som de gør på gymnasierne.

- Men det sociale element betyder rigtigt meget for de unge mennesker, og det har vi ikke de samme muligheder for at dyrke, fordi vi har eleverne i så kort tid, som det er tilfældet, siger han.

Det er endnu uvist, om udspillet også indeholder flere penge til erhvervsskolerne.

De har de sidste tre år fået tilført såkaldte kvalitetspuljer på mellem 150 og 170 millioner kroner.

Men det er sket på baggrund af de besparelser, som det såkaldte omprioriteringsbidrag har medført, og som er langt større end tilskuddet.

- Den spin-kommunikation fører jo ikke til noget. Vi kan jo se, at vi har svært ved at tiltrække og fastholde elever, samtidig med at erhvervslivet skriger på mere arbejdskraft.

- Det betyder ikke, at vi skal have flere penge for det, vi laver. Det, vi har brug for, er en flerårig aftale, der kan skabe ro om erhvervsskolernes økonomi, så vi kan investere langsigtet i de her ting, siger Lars Kunov.

/ritzau/