30 elever mellem 20 og 43 år i en klasse. Og kun en lærer til at undervise i teori, i matematik, i instruktion i cnc-maskiner og fræsere.
Det er alt for lidt, mener flere af eleverne på industritekniker- og værktøjsmageruddannelsen på NEXT.
Derfor hilser de regeringens nye erhvervsudspil med et par milliarder kroner ekstra over de næste fire år velkomment.
- Flere ressourcer er virkelig påkrævet. Vores lærer skal holde styr på to værksteder og 30 elever med vidt forskellige forudsætninger. Han spurter rundt og er dygtig og vil hjælpe alle. Men jeg mener, at der burde være fire lærere til en klasse af vores størrelse, siger David Benjamin.
Han er 27 år og har netop fræset en klods ned til mindste milimeter på en af de tunge fræsemaskiner. Han står med sikkerhedsbriller og sikkerhedssko og ærgrer sig overfor sin klassekammerat Bjarke Gärtner over, at der er en halv millimeters fejl i fræsningen.
Smæk på maskinerne
- Der er virkelig smæk på de maskiner. De er bestemt farlige, og hvis det går galt, går det virkelig galt. Udover at det vil være godt med flere lærere rent fagligt, vil det også være sikkerhedsmæssigt bedre, mener David Benjamin.
Både David Benjamin og Bjarke Gärtner understreger, at de overordnet set er supertilfredse med at gå på NEXT, hvor der er mødetid klokken 8.15 og lange undervisningsdage.
- Men flere penge til flere lærere vil afgjort forbedre uddannelsen, er de enige om.
Maskinparken i de to værksteder er der til gengæld ikke noget at klage over.
- Fræsemaskinerne er fine. De er godt brugte men ikke forældede, siger Bjarke Gärtner.
I regeringens udspil 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsskoler itl fremtiden' foreslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merte Riisager (LA) også mere praktisk undervisning i udskolingen samt at flytte 10. klasserne ud på erhvervsskolerne.
Retorik og kultur skal ændres
Det er en god idé at give eleverne i folkeskolen mere smag for håndværksfag og faglige uddannelser, mener David Benjamin. Men han tvivler på, at det alene kan få 25 procent af de unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse allerede i år 2020.
- Filmen knækker der, hvor der er en retorik omkring, at du bliver kun til noget, hvis du kommer på gymnasiet og derefter på universitetet. Prestigen er på gymnasiet, og det bliver altså stadig betragtet som taberagtigt at begynde på en erhvervsuddannelse, siger han.
Ifølge David Benjamin skal der en kulturændring til og langt bedre vejledning i både folkeskole og hos forældre.
- Uanset at lønnen jo er fin nok, og der er mange fremtidsmuligheder med en uddannelse som værktøjsmager eller industritekniker, bliver der desværre stadig set lidt ned på at gå på en erhvervsskole. Jeg er efterhånden gammel nok til at være ligeglad, men det er man jo ikke som 15-16 årig i folkeskolen, hvor man bøjer sig for presset, fastslår David Benjamin.
Han gik selv direkte videre på gymnasiet og har siden taget en bachelor i naturgeografi på Roskilde Universitet. Da han var i gang med sin kandidatuddannelse, sprang han fra.
Nej til sure mails og ja til metalstøberi
- Jeg skulle ikke sidde foran en computer og skrive sure mails resten af mit liv. Jeg har altid interesseret mig for at fremstille ting i skum, plast og metal og tænker, at det her er den rette uddannelse for mig, siger han.
Bjarke Gärtner mener umiddelbart, at det er rigtigt at satse på langt mere praktisk undervisning i folkeskolen, ligesom at eleverne skal besøge erhvervsskolerne og have lov til at stå ved en maskine.
- Det at besøge et værksted og få lov at få lidt beskidte hænder og fremstille en ting er spændende. Det kan tænde en ild i de unge, siger han.
Til gengæld advarer han om at placere 10. klasser på erhvervsskolerne.
- Der er altså et stort spænd mellem elever på 15 og 16 år i 10. klasse, og voksne i 20erne, 30erne og 40erne. De unge bliver mødt med en voksenkultur, som de selv skal opdage og modnes i, siger han.
Bekymret lærer
Hans-Georg Tordrup er lærer for industritekniker- og værktøjsmagerholdet. Han noterer, at der i dag kun er 25 i klassen. To er faldet fra. Og tre dukkede aldrig op til undervisningen, selvom de var optaget på NEXT.
- Men 25 elever på et hold er mange, og der er afgjort brug for flere kolleger, siger han.
Hans-Georg Tordrup hilser regeringens udspil mere end velkomment.
- Med de nedskæringer, der har været gennem mange år, har jeg virkelig været bekymret for, om vi kunne fastholde verdens bedste uddannelser. En økonomisk håndsrækning er virkelig nødvendig, siger han.