Debatindlæg Debat: Er sundhedsreformen nødvendig?

Peter Kay Mortensen er tidligere medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden

NÅR MAN SER på forslaget til en ny sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om, bliver man hurtig klar over, at det indeholder tre hovedelementer. Det er centralisering, afskaffelse af regionerne og ændret økonomi.

Centraliseringen sker ved, at det er Folketinget, og den til en hver tid siddende regering, der kommer til at styre sundhedssektoren meget mere massivt, end den gør nu. I realiteten har regeringen i princippet styret sundhedsområdet gennem årlige aftaler med de fem regioner og med kommunerne gennem aftaler med KL. Der hvor regeringen har mindre indflydelse, er det område, som de privatpraktiserende læger og speciallæger fungerer i.

MEN NU VIL REGERINGEN med deres forslag øge styringen og prioriteringen af det samlede sundhedsvæsen. Det betyder, at de fremtidige debatter om fejl i sundhedssektoren flyttes ind i Folketinget. Vi får en betydelig større statsstyring af hele sundhedsområdet. En ny central styrelse, Sundhedsvæsen Danmark, nedsættes til at udføre de politiske ordrer.

Regionerne skal afskaffes og erstattes af 5 administrative regioner og 21 sundhedsfællesskaber, som bygges op omkring 21 akutsygehuse. Argumentet er, at det skal medvirke til at opbygge det nære sundhedsvæsen – altså sundhed tættere på borgeren.

Når man kender det nuværende system, så kan det undre, at man bruger nedlæggelse af regionerne som forklaring på denne forandring. I regionerne findes der allerede i dag fora, der kan opfylde de ønsker, man har.

I hver region er der et sundhedskoordinationsudvalg, der består af repræsentanter for regionen og politikere fra kommunerne. Det er i det forum, man planlægger samarbejde mellem hospitalerne og den kommunale indsats. I hver region er der flere samarbejdsudvalg mellem de private læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter. I disse fora planlægger man samarbejde om, hvordan de enkelte områder opfylder deres placering i det samlede sundhedsvæsen. Dette arbejde kunne sagtens tilrettelægges i det nuværende system med en omlægning til 21 fora.

KOMMUNERNE SKAL HAVE økonomi til at løse de nye opgaver. Regeringen vil skabe en nærhedsfond på 6 mia. kr. og så forventer de en administrativ besparelse på 75 millioner årligt. Men hvor skal besparelserne komme fra? Man behøver ikke være særlig økonomisk uddannet for at kunne se, at regnskabet ikke går op, og reformen kommer til at betyde massive besparelser i kommunerne. Der er efter min mening ikke brug for en reform, men en tilpasning af det nuværende system til nutiden gennem økonomisk og strukturel genopretning.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.