Når den næste sæson af TV 2’s successerie ’Badehotellet’ får premiere, er det uden en af de mest populære skuespillere på rollelisten.
Anders Juul, der i serien er kendt som Amandas kæreste Max, har valgt at trække sig. Det skriver Realityportalen.
Optagelserne til den kommende sæson ’blokerer’ ifølge Anders Juul for andre interessante arbejdsopgaver, han hellere vil.
- Produktionen ville gerne have, at jeg var fortsat. Jeg blev i hvert fald spurgt, om jeg havde lyst til at gå videre, og det havde jeg sådan set også, men det skulle bare ikke være nu. Det passede ikke tidsmæssigt. Nu må vi se, hvordan det udspiller sig. Hvis han nu bliver erklæret død, kommer jeg nok ikke tilbage. Men jeg har ikke krævet at blive slået ihjel. Måske det er skidesjovt at vende tilbage om to sæsoner, siger den 37-årige skuespiller til Realityportalen, der samtidig ikke afviser at vende tilbage til den populære serie engang i fremtiden.
Også Rosalinde Mynster, der spiller stuepigen Fie, har sagt fra i forhold til den kommende sæson, der bliver den sjette i rækken.
Handlingen ventes at tage udgangspunkt i året 1939. Blot ét år før, Danmark blev besat af tyskerne.