Elton John, 73, er blevet sagsøgt for 3 mio. Pund (ca. 25 mio. kroner) af sin ekskone Renate Blauel, 67. Det er fordi, han omtaler hende i sin seneste selvbiografi "Me" på "måder, "som har fået Renates skrøbelige helbred til at blive forværret", som det hedder i retsdokumenterne. Det skriver The Sun.
Elton John er efter sigende både chokeret og knust over søgsmålet, da han altid har haft et godt forhold til Renate, siger han selv. Og der står i øvrigt også kun positive ting om Renate i bogen, siger en talsmand for sangeren.
De mødtes tilbage i 1983, da Elton arbejdede på albummet "Too Low For Zero" og blev gift året efter. De blev skilt i 1988, og i dag er sangeren gift med David Furnish, som han har to børn med.
Sir – som han er af titel – Elton John kunne måske have set søgsmålet kommet. For på trods af det gode forhold til fru Blauel, så gik hun også – forgæves – ind og prøvede at lægge et fogedforbud mod filmen "Rocketman" om Elton Johns liv, da hun ikke brød sig om den måde, hun var beskrevet på her.