Vennerne er blevet så bekymrede for George Michaels stofmisbrug og tilfældige sexpartnere, at de nu trygler pop-ikonet Elton John og hans mand David Furnish og at skride ind.
"De bliver ved med at ringe og sige, vi skal gøre noget, fordi George har det dårligt. George bliver nødt til at ville hjælpes, og hvis han vil have vores hjælp, så er vi der for ham. Hvis han ikke vil have hjælp, så er det hans valg, og hvis han ikke tror, han har brug for vores hjælp, så er det også okay," siger Furnish ifølge femalefirst.co.uk.
Sangeren har tidligere været meget åben om sit udsvævende liv. Han er dog meget frustreret over Eltons bekymringer.
"Elton bliver ikke tilfreds, før jeg banker på hans dør midt om natten og siger 'hjælp mig Elton, vil du ikke nok, send mig på rehab,' men det kommer aldrig til at ske," siger den irriterede sanger.