Elevformand om egen uddannelse: Det er blevet usexet

- Hvis jeg kom ud på en erhvervsuddannelse i dag, ved jeg ikke, om jeg ville finde det attraktivt, siger Helene Glundholt, formand for Ehvervsskolernes ElevOrganisation. (Foto: Foto: Erhvervsskolernes ElevOrganisation)

Hvis jeg kom ud på en erhvervsuddannelse i dag, ved jeg ikke, om jeg ville finde det attraktivt, siger elevformand Helene Glundholt.

Hvis Helene Glundholt havde vidst, hvor svært det var at få en praktikplads, var hun måske aldrig begyndt på uddannelsen som teknisk tegner.

Dét erkender hun i dag, hvor hun har gennemført sin drømmeuddannelse.

- Jeg rejste 150 kilometer for at få en praktikplads. Det er ikke enhver 16-17-årig, der gør det. Jeg brændte for uddannelsen og gav ikke op, men havde jeg på forhånd vidst, hvor svært det var, er det ikke sikkert, at jeg havde søgt ind, siger Helene Glundholt, der er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. 

I en ny undersøgelse foretaget af Tænketanken DEA, som Avisen.dk omtaler tirsdag, svarer godt halvdelen af eleverne i 9. klasse, at en praktikplads-garanti 'i høj grad' eller 'i nogen grad' ville kunne få dem til at vælge uddannelse om maler, tømrer, mekaniker eller en af de andre godt 100 erhvervsuddannelser. Det viser, at praktikplads-jagten optager de unge, pointerer 23-årige Helene Glundholt.

Hun erkender, at det er vanskeligt at indføre en generel garanti, og at eleverne på uddannelsen må gøre sig klart, at praktikpladserne ikke nødvendigvis findes i baghaven. Men en styrket indsats må der til, mener hun og henviser til, at omkring 10.000 unge mangler en praktikplads.

- De, der er i skolepraktik (omkring 6.700 elever, red.), har mulighed for at fuldføre deres uddannelse, men det er ikke optimalt, siger Helene Glundholt.

Trods udsigt til mangel på håndværkere og andre faglærte, er det ikke lykkedes at få de unge til at flokkes voldsomt om uddannelserne. I foråret søgte knap hver femte af de unge ind på en erhvervsuddannelse. Det får Helene Glundholt til at spørge, om det også kan skyldes uddannelsernes kvalitet.

- Det er ikke kun et spørgsmål om branding og om at få fortalt om uddannelserne. Det handler om også om, at uddannelserne er i orden, når de unge møder op. Udstyret skal være i orden på skolerne. Der er flere mangler i dag, har Helene Glundholt noteret sig.

Hun fremhæver også, at der er sparet på lærer-kræfterne.

- Jeg havde på et tidspunkt en lærer, der havde tre forskellige hold på samme tid. Han rendte frem og tilbage mellem klasserne, fortæller Helene Glundholt.

Da svendeprøven nærmede sig, forventede hun at få besøg af sin vejleder, men han havde ikke tid til at tage på virksomhedsbesøg.

- I stedet ringede han og spurgte, om jeg var klar, husker hun. 

Med manglen på praktikpladser og besparelser er det 'træls at promovere en uddannelse, der bløder så meget,' mener Helene Glundholt.

- Det er blevet ret usexet at tage en erhvervsuddannelse. Hvis jeg kom ud på en erhvervsuddannelse i dag, ved jeg ikke, om jeg ville finde det attraktivt. Det handler om miljøet på skolerne, om hvordan værkstederne ser ud, og om der er lærere til rådighed, siger Helene Glundholt.