Når danskerne skal ned og stemme til kommunal- og regionsrådsvalg 21. november, kan de for første gang ved et lokalvalg sætte deres kryds ved Alternativet.
Men selvom Uffe Elbæk og resten af folketingsgruppen går helhjertet efter at få sendt Lars Løkke Rasmussen og de borgerlige partier ud af regeringskontorerne, er det langt fra usandsynligt, at de alternative byrødder kan ende med at støtte en borgerlig borgmester.
De lokale politikere har helt frie hænder til at lave konstitueringer, understreger Uffe Elbæk. Også hvis de skulle komme i en situation, hvor de bliver tungen på vægtskålen med det afgørende mandat.
- Jeg vil overhovedet ikke blande mig. Vi kører meget vandtætte skotter mellem os her på Christiansborg og det organisatoriske.
- Der er meget forskellige konstellationer derude. Det er fuldstændig lokalt defineret. Der vil nok også komme nogle 'what-konstellationer', siger Uffe Elbæk.
Og det kan også være med jer. En alternativ byrådsmand, der sikrer de afgørende mandater for en borgerlig borgmester?
- Der er allerede et eksempel i Hørsholm, hvor Alternativet er gået i valgforbund med Venstre og Liberal Alliance (og Dansk Folkeparti, red.). Det kan være nogle helt andre konstellationer, der giver mening kommunalt i forhold til landspolitik. Det kender jeg også selv fra mine gamle dage i lokalpolitik. Det sidste, jeg skal gøre herinde fra Christiansborg, er at blande mig lokalt, understreger Elbæk.
Går imod strømmen
Uffe Elbæk startede selv sin politiske karriere som radikal byrådspolitiker i Aarhus. Men med den klare udmelding om, at partitoppen ikke vil blande sig, bryder Alternativets politiske leder med den generelle tendens i dansk politik.
Der har nemlig været en stigende nationalisering af lokalpolitikken, hvor partierne på Christiansborg i højere grad forsøger at holde styr på tropperne og påvirke deres beslutninger, forklarer Robert Klemmensen, professor og kommunalforsker på Syddansk Universitet.
- Da vi havde 275 kommuner, var de fleste kommuner så små, at man fra Christiansborg ikke ville blande sig i lokalpolitik. Men efter kommunalreformen har kommunerne fået mere magt, og der er også kommet større mediefokus.
- Derfor har kommunerne fået større national bevågenhed, og kommunerne bliver i højere grad brugt af det landspolitiske niveau til at markere sig, ligesom partierne er bange for, at de kommunale beslutninger kan give negativ omtale for partiet, siger han.
Den stigende nationale styring har blandt andet resulteret i, at flere politiske partier er begyndt at give forhandlingshjælp fra Christiansborg på valgnatten. Det kan både være en hjælpende hånd, men også en måde at holde mere styr på de lokale tropper, når de politiske poster skal fordeles i landets 98 kommuner.
Kippe med flaget
Robert Klemmensen mener dog, at Uffe Elbæk og Alternativet - i et demokratisk perspektiv - har fat i den lange ende, når han slipper byrødderne fri.
- Jeg vil faktisk gerne kippe med flaget for den udmelding. Det viser, at Uffe Elbæk har forstået og er villig til at leve op til, hvad lokaldemokratiet er til for. Lokaldemokrati handler ikke nødvendigvis om, at gøre livet lettere for partiledelsen på Christiansborg. Det handler om at finde de bedste løsninger ude lokalt.
Kommunalforskeren vurderer samtidig, at vælgerne godt kan gennemskue og acceptere, at de lokale politikere ikke altid følger i fodsporene på de politiske allilancer på Christiansborg.
- Vi kan se, at der er en del vælgere, der splitter deres stemme, og som ikke stemmer det samme til kommunalvalg, som de gør til folketingsvalg. Det tyder jo på, at vælgerne godt er klar over, at partierne kan tilbyde noget forskelligt nationalt og lokalt, siger Robert Klemmensen.