Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, stiller op til posten som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Der er valg til posten i april.
Det skriver hun på Facebook.
Hvis Maria Reumert Gjerding bliver valgt, forlader hun Folketinget.
- Det har været en stor og svær beslutning, for jeg er utroligt glad for mit nuværende arbejde som Enhedslistens miljø-, klima- og landbrugsordfører, skriver Reumert Gjerding.
Hun skriver, at det har været afgørende for hendes beslutning, at naturfredningsforeningens nuværende præsident, Ella Marie Bisschop-Larsen, bakker hende op.
- De fleste, der har fulgt mig og mit politiske arbejde, ved, at jeg brænder for naturen, miljøet og klimaet helt ind i hjertet, skriver Maria Reumert Gjerding.
Hvis Maria Reumert Gjerding forlader Folketinget, bliver hendes plads overtaget af stedfortræder Øjvind Vilsholm, oplyser Enhedslisten.
Han sidder i byrådet i Furesø Kommune og fik 412 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015.
Hvis hun ikke bliver valgt, vil Maria Reumert Gjerding fortsætte sit arbejde i Folketinget.
Danmarks Naturfredningsforening har 130.000 medlemmer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.