Eksperter: Sådan bliver Prins Joachims nye liv

Pressefoto: Steen Brogaard

Hvad skal Prins Joachim og Prinsessen mon få tiden til at gå med, når de skifter landbruget ud med bylivet? Eksperter giver her deres bud.

Prins Joachim har som bekendt solgt Schakenborg Slot i Møgeltønder, da han, prinsessen og børnene ønsker at flytte til hovedstaden.

Dermed siger han også farvel til 600 tønder land og livet som landmand. Hvad prinsen og hans familie skal få tiden til gå med i København, har flere royale eksperter nogle bud på.

Ifølge Trine Larsen, der er royal hofreporter hos Billed Bladet, behøver han dog ikke at finde på noget lige med det samme.

"Parret er jo ikke flyttet endnu og prins Joachim har stadig 600 tønder land, som han endnu ikke har solgt. Så i efteråret og til jul for han sandsynligvis travlt med høsten og salg af juletræer," siger hun til tv2.dk.

Når Schakenborg Slot og landbruget er helt afviklet, peger hun på, at parret vil påtage sig langt flere officielle opgaver. Hun mener eksempelvis, at det ville være oplagt, hvis Prins Joachim blev protector for landbruget.

Den spådom er kongehusekspert ved Københavns Universitet, Lars Hovbakke Sørensen, enig i.

Han uddyber:

"Det er meget vigtigt for kongehuset, at medlemmerne opretholder forskellige profiler. Joachim har tidligere været kendt for at være tæt tilknyttet til det jyske og landbruget på Schackenborg, imens kronprins Frederik er kendt for sit sportslige engagement, siger han," siger han til tv2.dk.

Han gætter videre på, at prinsen også vil opproritere sit engagement inden for kunst, historie og erhvervsliv.

Kilde: Tv2.dk