Ekspert om nye tal: "Den rigeste procent er stukket af fra resten af befolkningen"

- Hele velfærdssamfundet i Danmark er bygget op omkring, at der er en sammenhængskraft og en fællesskabsfølelse mellem folk. Hvis den bliver udfordret, så vakler hele fundamentet for velfærdssamfundet, siger Jonas Juul.
- Hele velfærdssamfundet i Danmark er bygget op omkring, at der er en sammenhængskraft og en fællesskabsfølelse mellem folk. Hvis den bliver udfordret, så vakler hele fundamentet for velfærdssamfundet, siger Jonas Juul. Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dit postnummer har stor betydning for, hvor meget der står på kontoen.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som de har fået fra Danmarks Statistik, fortæller DR P4 København.

Tallene viser store forskelle mellem byerne i hovedstadsområdet, og særligt Nordsjælland stikker af fra de andre.

Fra 2010 til 2015 har Klampenborg i Nordsjælland oplevet en stigning på 26 procent i indkomst per husstand, så en gennemsnitlig husstand nu tjener over 700.000 kroner om året efter skat.

Til sammenligning finder man i bunden af statistikken byer som Albertslund, Brøndby Strand og Nordvestkvarteret i København.

Familier i de områder har omkring 200.000 om året at gøre godt med, men fra 2010 til 2015 har ingen af de tre oplevet en stigning i indkomst på over 1,5 procent, altså langt under Klampenborgs 26 procent.

Den tendens vil ikke ændre sig lige foreløbig, mener Jonas Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han mener, at flere politiske tiltag vil medvirke til, at udviklingen vil fortsætte de næste år.

- Den rigeste procent er stukket af fra resten af befolkningen. De har haft fremgang i løn, men også på for eksempel aktier. De er også i den gruppe, der har fået skattegevinster, siger han til DR P4 København og fortsætter:

- Tager man så dem i bunden, så er der mange, der er på overførselsindkomst. Det er særligt dem, der for eksempel bliver ramt af kontanthjælpsloft. Derfor har de oplevet, at særligt deres indkomst er faldet.

Det kan ende med at betyde, at sammenhængskraften vil blive svækket, mener han.

- Hele velfærdssamfundet i Danmark er bygget op omkring, at der er en sammenhængskraft og en fællesskabsfølelse mellem folk. Hvis den bliver udfordret, så vakler hele fundamentet for velfærdssamfundet, siger Jonas Juul.

En anden konsekvens, ved at der kommer længere mellem indkomst, er, at der opstår en kløft mellem grupperne, lyder det fra sociolog på Roskilde Universitet John Andersen.

- Det forstærker sådan nogle negative fjendebilleder af hinanden, modsat hvis du har et blandet by- og boligområde, hvor der er forskel, men du omgås og har en kontakt med andre typer mennesker, siger han til DR P4 København.

Han er bange for, at udviklingen vil få flere konsekvenser for byerne.

- Jeg frygter, at den her udvikling vil fortsætte i vækstbyerne. Der vil være forhøjede huspriser, og det vil i sidste ende betyde en skæv, social balance.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.