Dansk Folkeparti vil kopiere Ungarns udskældte grænsehegn på den dansk-tyske grænse. Det vil bringe asyltallet drastisk ned og spare Danmark en masse penge, lyder det.
Der er langt fra flertal for forslaget, og selv hvis der skulle komme det, har hegnet ingen gang på jord, lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet.
- Det er et useriøst forslag, siger han.
Der er flere ting, der spænder ben - først og fremmest politisk, lyder analysen:
- Ungarns grænse til Serbien er en ydre grænse i EU, og det er den dansk-tyske grænse ikke. EU-Kommissionen har gentagne gange påpeget, at der ikke skal være grænsekontrol ved de indre grænser.
- Danmark har nogle forpligtelser til at lade folk søge om asyl, når de kommer - men også at tilbyde dem tålelige forhold. Samtidig er Tyskland nok ikke klar til at overtage Danmarks forpligtelser.
Den ungarske model indebærer, at asylansøgerne frihedsberøves i lejre, mens deres ansøgning behandles. Der er ingen øvre grænse for ventetiden.
- Ungarn går direkte imod den øvre grænse på 18 måneder, som EU-reglerne sætter, siger Martin Lemberg-Pedersen og påpeger, at der er massiv kritik af forholdene i Ungarn:
- Det danske flygtningenævn har jo netop stoppet for at sende asylansøgere tilbage til Ungarn med henvisning til forholdene dernede.
Det 174 kilometer lange ungarske hegn har kostet omkring fire milliarder kroner at opføre. Hvis det ville koste det tilsvarende på den 68 kilometer lange dansk-tyske grænse, lyder regningen på cirka 1,5 milliarder kroner.
Der vil være tale om en besparelse, fordi Danmark bruger mange flere penge på asylansøgere, lyder argumentet fra DF. Et argument, der ifølge Martin Lemberg-Pedersen dog ikke helt holder vand:
- Det er simpelthen en lang række antagelser, man ikke kan udregne på den måde. Politikken vil kræve et hidtil uset totalitært apparat. Der er så mange hypotetiske hvis'er bag den udregning, at den fremstår useriøs.
Hvis det alligevel skulle lykkes DF at få rejst et dansk hegn, vil det møde massiv kritik fra Bruxelles, forudser Martin Lemberg-Pedersen.
Godt nok står EU-Kommissionen i et "legitimitetsproblem", fordi flere medlemslande bevidst overhører dens anbefalinger, lyder det:
- Kommissionen har et ret begrænset handlerum. Der er ikke nogen direkte sanktionsmuligheder. Men så er der andre muligheder i forhold til forskellige fonde, som kommissionen kan bruge til at lægge pres på et medlemsland.
/ritzau/