Det falder på et tørt sted, hvis A.P. Møller-fonden beslutter at øremærke dens milliardbidrag til folkeskolen på efteruddannelse af lærerne.
Det vurderer professor i specialpædagogik fra Aarhus Universitet Niels Egelund.
- Absolut. I den enorme omstillingsproces vi i øvrigt står i, må man sige, at efteruddannelse har særdeles høj prioritet.
- Den danske skole har igennem mange år prioriteret efteruddannelse af lærere alt for lavt. Derfor er det godt, at der kommer sådan et boost her.
- Det er et rigtig dejligt og i øvrigt godt signal at sende fra fonden, siger han.
A.P. Møller-fonden oplyser torsdag i en pressemeddelelse, at den har besluttet at donere en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole.
Fonden ønsker, at pengene blandt andet skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af undervisere og skoleledere.
Men i realiteten er der frit slag for alverdens aktører i relation til folkeskolen til at komme med bud på, hvordan milliarden skal bruges.
I februar 2014 vil man så sætte rammerne for ansøgninger, oplyser fondens direktør, Henrik Tvarnø.
Niels Egelund mener, at lærerne har brug for opkvalificering på flere punkter - både i forhold til deres faglighed og deres viden om, hvad der virker i undervisningen.
- Vi har brug for et fagligt løft af en gruppe lærere, således at de opnår noget, der svarer til linjefagskompetencer, siger professoren og påpeger, at cirka 20 procent af alle timer i folkeskolen undervises af lærere uden en linjefagsuddannelse eller lignede faglighed.
Og det går især ud over natur- og teknikfaget, siger han.
Derudover bygger nutidens undervisere, ifølge Niels Egelund, meget af deres viden på de erfaringer, som de har erhvervet sig igennem lang tid, og som tidligere generationer af lærere har opbygget.
Men siden 2009 har man vidst, at løbende evaluering og feedback mellem lærere og elever gør en forskel.
- Og det, der er det pudsige her, er, at det faktisk er noget, vi gør meget lidt ud af i den danske folkeskole, siger Niels Egelund.
/ritzau/