Det var langtfra uventet, at det ville mislykkes for de 27 EU-lande at nå til enighed om et nyt langsigtet EU-budget for perioden 2014-2020.
- Der var vel en tredjedel chance for succes og to tredjedel chance for, at det ikke ville gå igennem, siger professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
Han ser ikke er noget usædvanligt i, at forhandlinger om et stort budget, der først skal træde i kraft fra 2014, bryder sammen, første gang EU's stats- og regeringschefer mødes for at prøve at få enderne til at mødes.
- Der er jo forskellige fronter, dels i forhold til, hvad budgettet skal være, og hvor stort det skal være. Man er også uenig om, hvordan vægten skal være mellem forskellige dele, altså forskning, landbrug, strukturfondene, og fordelingen mellem de tre, siger han.
- Og så er der endelig rabatspørgsmålet, siger professoren med henvisning til, at flere lande - heriblandt Danmark - har krævet en rabat på deres EU-kontingent, mens især Storbritannien har krævet, at budgettet skal skæres.
EU-Kommissionen lagde ud med at præsentere et budget, hvor der var lagt an til betydelige stigninger.
- Det sker i en situation, hvor kommissionen selv har forlangt, at landene skal skære ned. Det, tror jeg, mange har syntes, var dårlig timing, siger Peter Nedergaard.
Han forventer, at budgettet vil falde på plads enten i februar eller nogle måneder senere, når ministre og embedsmænd fra de enkelte medlemslande har fået talt om, hvem der skal give sig hvor meget.
- Det er jo helt klassisk EU-politik, at der går nogle måneder, og så bliver sagen mør, som man kalder det. Landene skal være møre, og der kommer forhandlinger på tværs, altså at landene taler med hinanden, siger Peter Nedergaard.
- Det er ikke dramatisk - det er i virkeligheden lige efter bogen. Man skal passe på ikke at dramatisere det, det er sådan set EU-politik, som det normalt fungerer, tilføjer han.
/ritzau/