Egyptiske myndigheder har lempet på det aktuelle og midlertidige udgangsforbud, der gælder i flere større byer, så det bliver to timer kortere.
Forbuddet gælder nu først fra klokken 21, undtagen fredag, meddeler landets midlertidige regering.
- For at løfte lidt af byrden på borgere og som svar på ønsker fra befolkningen, så er længden af udgangsforbuddet forkortet, og det begynder nu klokken 21 i stedet for klokken 19, hedder det i en udtalelse fra myndighederne.
Det natlige forbud, hvis ændring straks træder i kraft, løber frem til klokken seks hver morgen.
Forbuddet blev indført 14. august i 14 provinser landet over, da flere byer var præget af voldsomme, blodige sammenstød og generelt kaos.
De voldsomme sammenstød var forårsaget af, at politiet havde ryddet to protestlejre, hvor tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Mursi havde opholdt sig, siden han blev afsat 3. juli.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.