Efter adskillige timers forsøg på at finde en forsvundet sejler i farvandet ved Anholt har Søværnet tirsdag aften indstillet eftersøgningen.
- Vi har ikke fundet den savnede, konstaterer stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando efter mørkets frembrud.
Den 55-årige faldt over bord sidst på formiddagen, og i løbet af dagen blev området for eftersøgningen flere gange udvidet.
Helikoptere og flere fartøjer har været i gang over og i Kattegat ad flere omgange i løbet af dagen, og tirsdag aften var en helikopter og to fartøjer fra Marinehjemmeværnet ude i en sidste eftersøgning.
Også dykkere har undersøgt sejlbådens skrog under indsatsen.
Sejleren var iført en redningsvest, og hos SOK er man overbevist om, at manden ville være blevet fundet, såfremt han lå i vandoverfladen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.