Hornorkestret er stablet op på en hestevogn, der triller gennem Slagelses gader. Sangen ’Internationale’ flyder ned over gruppen på omkring 40 mennesker, der traver af sted. Halvdelen bærer på en rød fane.
Det er 1. maj og optoget er på vej igennem byen.
I den store park kaldet Anlægget venter underholdning. Bandet Klør Tre skal spille, der er en hoppeborg til børnene, kolde fadøl til de voksne og selvfølgelig taler.
Taler i tonsvis
Taler har der allerede været en del af for dagens arrangementer startede i formiddags.
Michael Kiel og Per Olsen, der arbejder som serviceteknikere på Antverskovkaserne, har hørt den alle sammen, fortæller de.
Men Michael Kiel hæftet sig ved det, som han ikke har hørt.
"Vi har et problem. Socialisterne er ikke socialister længere. Jeg synes, de burde droppe første maj. Det er jo stort set kun børn og pensionister, der er her," siger Michael Kiel.
Hans kollega og kammerat supplerer.
"De taler, vi har hørt i dag, er alle sammen skrevet af Helle Thorning og hendes rådgiver. De er nøjagtig ens. Den er helt gal," siger Per Olsen.
En dråbe socialisme, tak!
Men hvis det hele er så skidt, hvorfor er de så mødt op, spørger Avisen.dk.
"Jeg er her, fordi jeg stadig håber på den sidste dråbe socialisme er her et sted," lyder det prompte fra Michael Kiel.
På scenen i Anlægget byder Sigurd Gormsen fra FOA Midtsjælland velkommen.
"De kolde fadøl er modsat, hvad nogen af jer måske har hørt, ikke forbeholdt Venstre," lyder det over anlægget.
Så fortæller han, som næsten alle dagens andre talere at økonomien er lille. Derfor skal vi investere i at udvikle samfundet, mener han.
”Vi har valgt politikerne, fordi de gør en forskel," siger Sigurd Gormsen ud over græsplænen, hvor flere og flere samler sig i små grupper.
Familieudflugten
Der er en del børn blandt Sigurds Gormsens tilhørere, bemærker Avisen.dks udsendte.
Og netop det at komme fra en familie, hvor 1. maj betyder noget, er en af grundene til, at Morten Albrektsen og hans søster Sussanne er her.
"Traditionen betyder meget. Men vi hører måske ikke så meget talerne," siger Morten Albrektsen, der er it-konsulent.
Han synes, at regeringen trækker i den rigtige retning. Det er hans søster sådan set enig i.
"Men de radikale bestemmer alt for meget," indskyder hun.
En anden 1. maj
Mens der er godt og skidt at sige om regeringen, så mener hun også, at 1. maj har ændret sig.
"Det var mere politisk i 70'erne og 80'erne. Der var mere kampånd dengang. Tag optoget for eksempel. Det kom sjoskende stille og roligt ," siger Susanne Albrektsen, der til daglig arbejder som pædagog.
Hun mener, det skyldes, at skellet mellem arbejderklasse og middelklasse er udvisket.
"Vi er blevet et forbrugersamfund. Samtidig er der færre unge med. De vil hellere bruge pengene på noget andet end en fagforening," forklarer hun.
Unge på sidelinjen
Mens de fleste unge sidder rundt omkring i parken – gerne et godt stykke fra scenen, så er der også nogle af dem, der står ved scenen og følger med.
"Jeg er her for at høre lidt om, hvad politikerne har at sige," siger Maria Holst, der til daglig arbejder som sosu-hjælper i ældreplejen.
Med sig har hun sin søster Sofie Holst, der er ved at uddanne sig til sosu-hjælper.
"Jeg vil gerne høre, hvad de har tænkt sig at gøre i forhold til jobcentrene," siger hun.
Sofie Holst har selv haft problemerne med ledighedssystemet inde på livet.
"Det er jo nok derfor, jeg synes, det er det vigtigste. Jeg synes ikke, jeg fik den hjælp, jeg burde, da jeg havde brug for den. De sagde de ville ændre det, men der er jo ikke sket noget endnu," siger hun.