29-årige Christian Wetche Kehlet har været savnete siden onsdag ved 19.30-tiden, hvor han forsvandt fra institutionen Kærhuset, Fabjergstad 31 i Lemvig.
Christian Wetche Kehlet er syg og kan ikke klare sig selv, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Han har tidligere forladt institutionen, hvor han selv er fundet tilbage eller fundet gående i Lemvig.
Politiet forventer at Christian Wetche Kehlet befinder sig i Lemvig eller omegn og opfordrer borgerne til, at se efter i udhuse, skure og lignende, for at se, om Christian har søgt ly.
Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har institutionen og familie ledt hele natten efter Christian Wetche Kehlet.
Kort før klokken 11.00 meddelte Midt- og Vestjyllands Politi ifølge BT, at der er kommet henvendelser fra borgere der mener de har set ham i Lemvig.
Christian er cirka 170 cm høj, spinkel af bygning.
Hans påklædning beskrives som "sjusket", og han var formentlig iført mørkblå hættetrøje, mørke joggingbukser og blå tennissko, da han forlod Kærhuset. Han ses desuden ofte med en 1,5 liters cola.
Alle oplysninger til politiet på 114.