Efter skyderi: Politiet efterlyser 21-årig

21-årige Ali Taleb Abu-Stetieyh efterlyses nu med billede og deltaljeret beskrivelse.
Ali Taleb Abu-Stetieyh efterlyses i forbindelse med bandeopgør i Esbjerg. Se billedet i stor størrelse under teksten.
Ali Taleb Abu-Stetieyh efterlyses i forbindelse med bandeopgør i Esbjerg. Se billedet i stor størrelse under teksten. Foto: Politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi har sendt en detaljeret efterlysning ud på den 21-årige Ali Taleb Abu-Stetieyh.

Ali Taleb Abu-Stetieyh forbindes med et skyderi på Stengårdsvej i Esbjerg 14. september. Her blev der affyret to skud og begået en bevidst personpåkørsel. Politiet betragter episoden som et opgør mellem to rivaliserende bander i Esbjerg.

Ali Taleb Abu-Stetieyh beskrives som:

  • 178 centimeter høj
  • Almindelig til spinkel af bygning
  • Han har mørkt, rødt kortklippet hår.
  • Han har desuden et 1 centimeter langt vandret ar på venstre side af kæben og et 1 centimeter langt ar ved højre øjenbryn.

Ali Taleb Abu-Stetieyh bor i Aarhus-området, men kan opholde sig i hele landet, oplyser politiet.

Ved opgøret i september fortalte vidner, at der var 10 til 12 personer involveret i sammenstødet, og størstedelen af de involverede personer havde anden etnisk oprindelse end dansk.

Ingen blev ramt af skuddende, men vidner har fortalt til politiet, at den påkørte person humpede fra stedet.

Hvis du ser Ali Taleb Abu-Stetieyh eller har informationer om ham, så kontakt politiet på telefon 114.

Ali Taleb Abu-Stetieyh er efterlyst af politiet.
Foto: Politiet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.