Efter skandalesager: Ministerier ligeglade med anbefaling

13 ministerier har ikke gjort, hvad de er blevet anbefalet.
Michael Gøtze ser kritisk på ministeriernes måde at arbejde på.
Michael Gøtze ser kritisk på ministeriernes måde at arbejde på. Foto: Pressefoto/Juridisk Fakultet/Københavns Universitet

Efter en række skandalesager anbefalede et ekspertudvalg nedsat af Djøf med tidligere departementschef Bo Smith i spidsen i 2015, at juraen skulle styrkes i ministeriernes top.

I dag - mere end to år senere - har 4 ministerier valgt at gå videre med den idé. Andre 13 ministerier har ikke styrket juraen i departementerne. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt 17 af landets ministerier.

Tidligere udvalgsformand Bo Smith kalder i dag resultatet for en "succes".

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Vi kom med en indstilling om at sikre, at den rette ekspertise var til stede. Og der kan jeg glæde mig over, at der er sket ændringer i 4 ministerier", siger Bo Smith til Politiken juleaftensdag.

Han tilføjer, at de 13 tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer, må være udtryk for, at "de pågældende ministerier har vurderet at have den nødvendige juridiske ekspertise tæt på departementschef og minister".

Rundspørgen viser, at der er sket ændringer i Forsvarsministeriet, Socialministeriet, Klima- og Energiministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor man alle steder har styrket det juridiske ekspertise tæt på ministeren.

Juraprofessor fra Københavns Universitet Michael Gøtze læser rundspørgen anderledes kritisk.

- Det generelle billede er, at ministerierne kun i begrænset omfang er gået den vej, som Bo Smith anbefalede. Det kan grundlæggende ses som udtryk for, at oprettelse af en retschef opleves som en lappeløsning på et grundlæggende problem med politisering af embedsmandssystemet, siger Michael Gøtze til Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.