Det skal kunne betale sig at arbejde. Med andre ord; hvis der bliver større forskel mellem, hvad du får ved at være i arbejde og ikke være det, vil flere komme ind på arbejdsmarkedet.
Det mantra har vi hørt flere gange, og er blevet fremført som hovedargument for Lars Løkke Rasmussens (V) 2025-plan, som han fremlagde tidligere på året.
Men nu har Folketinget tilsyneladende bedt sine egne økonomer om at undersøge, hvor stor denne deltagelseseffekt egentlig er.
Det skriver Information.dk.
Undersøgelsen kommer efter, at Folketingets økonomiske konsulenter for nylig underkendte Finansministeriets antagelse om, at en lavere marginalskat får folk til at arbejde mere, skriver avisen.
Inspiration fra Sverige
Det er et enigt finansudvalg, der står bag ønsket om undersøgelsen. Alligevel understreger formanden, Ole Birk Olesen (LA), at han ikke er kommet i tvivl om deres politik.
Ideen til undersøgelsen kommer fra De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, der er blevet inspireret af svenskerne.
- Alle - og ikke mindst Liberal Alliance - snakker om topskatten. Men i virkeligheden har svenskerne også satset hårdt på at øge jobfradraget på alle mulige leder og kanter – og tilsyneladende med stor effekt. Men når vi så putter det ind i Finansministeriets regnemaskine, får man nogle helt andre resultater, end svenskerne får. Så er der selvfølgelig mange økonomer, som siger: ’Jo, jo, men nu er det svenske og danske arbejdsmarked forskelligt, og vi har jo gjort mange ting i Danmark, og …’ Men jeg kan alligevel ikke frigøre mig fra tanken om, at så forskellige er Danmark og Sverige heller ikke. Og når vi nu lige har fået lavet en analyse af skatten i toppen, så kan det være sjovt at finde ud af, hvordan det ser ud i bunden, siger han til Information.dk.
Over for avisen understreger han, at han med undersøgelsen kun er interesseret i at skabe "et så solidt fagligt grundlag som muligt" for de beslutninger de træffer.