Efter redningsaktion til søs: 64-årig død

64-årig meldes i kritisk tilstand, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

En 64-årig mand blev lørdag formiddag fundet liggende livløs i vandet i Nissum Fjord nær en drivende jolle.

Det var ved 9.30-tiden, at myndighederne fik melding om jollen, og det var i forbindelse med en større eftersøgning, at jollens ejer blev fundet i vandet, oplyser politiet.

I forbindelse med redningsaktionen blev der gjort forsøg på at genoplive den 64-årige, der var fra lokalområdet.

Manden blev fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby, men her blev det konstateret, at han var død.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.