Efter et år i Danmark: Ingen flygtninge fra afrikansk land i job

Flygtninge fra Eritrea i 2014. (Foto: Foto: Ariel Schalit/Scanpix Ritzau/arkiv)

Ikke en eneste af de 173 eritreere i den arbejdsduelige alder, der ankom i 2014, var i beskæftigelse efter et år i Danmark. Organisationer og ekspert peger på, at man siden da har gjort meget for at målrette en tidligere integrationsindsats.

Da flygtninge fra Eritrea i 2014 begyndte at ankomme til Danmark, var det også startskuddet til en af de mere kuriøse historier i nyere dansk udlændingepolitik.

Og nu viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at 0 procent af eritreerne, der ankom til Danmark, var i beskæftigelse efter et år.

Ifølge chefkonsulent for integration i DA, Rasmus Brygger, understreger tallene behovet for de målrettede indsatser, der er blevet indført efter 2014.

- Det vi ser generelt med eritreere, ligner det, som vi ser fra andre lande. Det har virkelig sat en tyk streg under de tiltag, som man har gennemført og behovet for, at der blev gjort noget som eksempelvis trepartsaftalen, vi indgik med fagbevægelsen og regeringen, siger Rasmus Brygger og henviser bl.a. til IGU-ordningen, som blev indført i 2016.

De mange eritreere ankom for at undgå en obligatorisk værnepligt i det notorisk lukkede land, men en udskældt rapport fra Udlændingeministeriet konkluderede dengang, at det var sikkert at vende tilbage til Eritrea.

Kort efter publiceringen vendte en central kilde fra rapporten dog en sønderlemmende kritik mod Udlændingeministeriet, som han mente havde misbrugt hans udsagn. Hvorvidt det var sikkert eller ej at vende tilbage til Eritrea var sidenhen til debat helt frem til 2016, hvor flygtningestrømmen fra Eritrea pludselig og uden varsel stilnede af. 

Integrationspolitikkens ømme tå

Men det er nu ikke fordi, læsningen er mere opmuntrende, når man kigger på flygtninge fra andre lande. Blot 0,51 procent af somaliske flygtninge kommer i arbejde i Danmark inden for det første år. Tallet for syrere er 0,7 procent, for afghanere er det 2,55 procent, mens iranere topper DA's liste med 5,07 procent.

Ifølge DA fik 173 flygtninge og familiesammenførte i den arbejdsduelige alder fra Eritrea ophold i Danmark i 2014.

Ifølge direktør for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, peger tallene på en øm tå i den danske integrationsindsats, hvor kommunerne har været for dårlige til at opsøge flygtninge og få etableret kontakt til virksomheder.

Erfaring viser nemlig, at flygtningene ikke selv søger job, når de ankommer, siger han.

- Udfordringen er, at der er nogle grupper, som falder igennem i starten. Men der er ingen af de her folk, der starter fra nul. Det er jo voksne mennesker, der tidligere har arbejdet, men det handler om, hvor dygtig du er til at beskrive det, som du kan, og det kræver støtte fra især kommunerne, siger Torben Møller-Hansen.

DA mener, at tallene også har en positiv historie at fortælle. Efter tre år er de fleste flygtningegrupper nemlig oppe på, at omkring 25 procent er i beskæftigelse, og især syriske flygtninge gør store fremskridt. Efter to år i landet er 10 procent af flygtninge og familiesammenførte syrere i beskæftigelse, mens tallet efter tre år er 25 procent. 

Efter tre år var 19 procent af flygtninge fra Eritrea i arbejde, mens de afghanske flygtninge klarer sig dårligst med blot 15 procent i job.

Ikke overraskende

Ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Iben Bolvig, er der dog hverken noget alarmerende eller chokerende ved, at så godt som ingen flygtninge eller familiesammenførte kommer i arbejde inden for deres første år i Danmark.

- Når du lige er kommet til og ikke ved, hvordan man taler sproget, tager en bus eller noget som helst, så er det jo svært lige at hoppe ind på det danske arbejdsmarked. Det er ikke tal, der er chokerende i forhold til meget udsatte grupper af etniske danskere, siger hun og peger ligesom DA på 2014 som et skæringspunkt, hvor indsatsen for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet blev mere målrettet:

- I årene 2014-2015 så man en generel opvågning, hvor der hurtigere blev taget hånd om flygtningene, og hvor også virksomhederne og erhvervslivet i højere grad tog et ansvar for integrationen. Så jeg forventer, at tallene for de efterfølgende årgange vil være højere, omend du nok ikke skal forvente, at 30 procent eller lignende kommer i beskæftigelse inden for det første år.

I Foreningen Nydansker ser man også optimistisk på fremtiden og ser frem til at følge de nyere årganges indtog på de danske arbejdspladser. Men ifølge Torben Møller-Hansen kræver det dog, at de gode tider fortsætter samtidig med, at der fortsat er fokus på integrationen.

- Det kræver, at højkonjunkturen fortsætter, at den næste regering fastholder et fokus på beskæftigelse, og at erhvervslivet fortsat samarbejder. Hvis de tre ting går op i en højere enhed, så vil du se en positiv udvikling. Hvis en af de tre forsvinder, så kan vi regne med, at de positive tendenser forsvinder, siger han og advarer samtidig mod, at politikernes skærpede retorik over for flygtninge også kan have en negativ effekt.

Også i DA er man fortrøstningsfuld, men ønsker flere muligheder for at straffe flygtninge økonomisk, hvis de ikke lever op til krav.

- Vi er tilfredse med, hvad der er blevet gennemført, men vi vil selvfølgelig gerne have, at man gør endnu mere for at få flere i job. Vi vil eksempelvis gerne se på kontanthjælpssystemet, hvor der bør være bedre mulighed for at sanktionere, siger Rasmus Brygger.