De var et af klodens mest celebre par, men lykken brast på dramatisk vis for Britney Spears og Justin Timberlake i 2002.
Men tiden læger som bekendt alle sår, og nu hylder Britney Spears sin gamle flamme på Instagram.
– Jeg ved godt, vi havde et af verdens største brud for 20 år siden. Men hey, manden er et geni, skriver hun til opslaget, hvor hun danser rundt til Justin Timberlakes sang, ”Filthy”.
Og for at det ikke skal være løgn, har Timberlake besvaret sin ekskæreste opslag med en grinende emoji og tre klappende hænder. Og det er ikke gået deres mange fans næser forbi – der vælter ind med kommentarer til dem begge to.
Parret var sammen i tre år i begyndelsen af årtusindet, og kort efter skrev Justin Timberlake et af sine vel nok største hits, ”Cry me a river” – af mange fans fortolket som en kommentar til bruddet.
Ingen af de to har dog offentligt fortalt om årsagen til deres brud dengang, men ifølge vedholdende rygter skyldtes det, at Britney havde en affære med koreografen, Wade Robson.
De er dog begge for længst kommet videre. Britney Spears danner i dag par med sin tidligere personlige træner, Sam Ashgari, Mens Justin Timberlake er blevet gift med skuespilleren Jessica Biel, sammen har de sønnen Silas på fem år.
Se Britney Spears danse til ekskærestens nummer herunder: