Efter drama om betalt spisepause: 99 procent af akademikerne stemmer JA

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, kalder medlemmernes interesse for forårets forhandlinger for 'overvældende.' (Foto: Foto: Henny Christensen )

Akademikerne næsten fordoblede stemmeprocenten ved afstemningen om de offentligt ansattes nye overenskomster. Resultatet er der ikke tvivl om: 99 procent stemte ja.

Det blev et rungende ja til de nye overenskomster fra de offentligt ansatte akademikere. 

Så godt som alle der deltog i afstemningen - 99 procent - valgte at stemme ja til de nye aftaler. 58 procent af de stemmeberettigede akademikere deltog i afstemningen. Dermed er interessen for at give sin mening til kende næsten fordoblet sammenlignet med overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor stemmeprocenten lå på 30.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, kalder medlemmernes interesse for forårets forhandlinger for 'overvældende.'

-  Jeg er utrolig glad for, at stemmeprocenten er vokset så markant. Det er historisk flot, og et resultat jeg gerne vil sige stort tak til medlemmerne for, siger Lars Qvistgaard, der også kvitterer for medlemmernes interesse og støtte undervejs i foråret dramatiske forhandlingsforløb.

Akademikerne kom i centrum for de dramatiske forhandlinger på grund af kravet om at få retten til den betalte spisepause skrevet ind i overenskomsterne. Kravet kom på bordet, fordi de statsansatte akademikere opfattede signaler fra arbejdsgiverne som tegn på, at det kunne komme på tale at sløjfe den betalte pause. 

Længe støttede de øvrige forbund akademikerne, men i forhandlingernes afgørende fase valgte fagforbundene under LO og FTF at gå deres egne veje. De valgte nemlig at stille sig tilfredse med de kommunale og regionale arbejdsgiveres forsikringer om, der ikke er planer om at røre den betalte spisepause.

Akademikerne stod fast på kravet om at få pausen skrevet ind i overenskomsterne, men det havde sin pris, som topforhandlerne i første omgang lagde røgslør ud over. Det kom dog frem, at kommunalt ansatte akademikere betaler med en fastfrysning af rådighedstillæg.

Prisen for at få retten til den betalte spisepause ind i overenskomsten på statens område, var blandt andet nye, fleksible arbejdstidsregler. Fremover kan ledere i staten indgå aftaler med den enkelte medarbejder om op til 42 timers arbejdsuge. Tillidsrepræsentanten skal ikke længere involveres, hvis den gængse 37 timers arbejdsuge sættes op.  

- Det var ikke noget, vi havde fundet på af egen fri vilje, erkendte Lars Qvistgaard overfor Avisen.dk.

Læs Avisen.dk’s dækning af OK18