Efter angreb i TV2-interview: Frank Jensen siger undskyld til ansatte

Frank Jensen rettede en hård kritik med medarbejdere i hans forvaltning for at have lækket oplysninger om Anna Mee Allerslevs bryllupssag. Det undskylder han nu.
Frank Jensen må nu erkende, at det ikke er strid med reglerne, hvis der er lækket oplysninger om Anne Mee Allerslevs bryllup.
Frank Jensen må nu erkende, at det ikke er strid med reglerne, hvis der er lækket oplysninger om Anne Mee Allerslevs bryllup. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Overborgmester Frank Jensen (S) har givet medarbejdere på Københavns Rådhus en uforbeholden undskyldning, efter han i november på TV2 gav udtryk for, at ansatte i hans forvaltning havde lækket dokumenter om tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs bryllupsreception.

Det skriver BT.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Ifølge en netop afleveret redegørelse fra Københavns Kommune til Ombudsmanden kaldte Frank Jensen og direktør for Økonomiforvaltningen Peter Stensgaard Mørch den 16. november medarbejdere sammen for at undskylde og erkende "fejlformuleringer" i programmet Talkshowet Lippert, der var sendt dagen for inden.

'Torsdag den 16. november 2017 meddelte Peter Stensgaard Mørch, at han og Overborgmester Frank Jensen ville komme forbi og give medarbejdere i Facility Management en undskyldning,' står der i notatet.

Og det er ikke den eneste kovending, som kommunens redegørelse til Ombudsmanden blotlægger i sagen.

I TV2-interviewet forklarede Frank Jensen, at ledelsen i hans forvaltning havde kaldt medarbejdere sammen og gav dem besked på, at et læk "er fuldstændig langt ude over, hvad der er acceptabelt."

Men ifølge kommunens redegørelse til Ombudsmanden er et eventuelt læk ikke i strid med reglerne.

Formanden for fagforeningen Djøf, Sara Vergo, ser kritisk på sagen.

- Offentligt ansatte må som udgangspunkt godt dele dokumenter, og den ytringsfrihed skal man ikke forsøge at knægte. Og derfor skal ledelsen ikke indkalde til sådanne nogle skæld-ud-møder. Det bliver jo opfattet sådan, at medarbejderne bliver i tvivl om de må ytre sig. Og det er en grundlovssikret ret. Jeg er ærgerlig over de signaler Københavns Kommune har sendt i den her sag, siger Sara Vergo til BT.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.