Efter afslørende TV 2-program: "Vi laver socialt kvaksalveri"

Vi anbringer børn med meget tidlige traumer hos mennesker, der ikke har nogen faglig indsigt i barnets problemer. Og sådan løser vi intet, lyder det fra flere.
Knud Aarup er i dag formand for Socialpolitisk Forening
Knud Aarup er i dag formand for Socialpolitisk Forening Foto: Socialpolitisk Forening

I dag er der ingen minimumskrav til det faglige niveau hos de personer, der har med anbragte børn at gøre. Og det er problematisk, mener Knud Aarup, der for to år siden stoppede som direktør i Socialstyrelsen.

- Vi anbringer rask væk børn, som har været udsat for nogle meget tidlige traumer. Dem anbringer vi hos nogen, der ikke har en faglig indsigt i, hvordan man kan bearbejde de traumer. Og resultatet er, at mange af dem bliver efterladt på samfundets bagperron, på tålt ophold og overførselsindkomst, siger Knud Aarup, der i dag er formand for Socialpolitisk Forening til TV2.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

I TV2-dokumentaren "Anbragt - efter Helvedet" afsløres det, at søstrene Amal og Sapran Hassna efter en barndom med en myrdet mor, vold og seksuelt overgreb blev anbragt hver for sig på steder, hvor de voksne ingen pædagogisk uddannelse havde.

Dyr støtte uden pædagogisk baggrund

Alligevel betalte Slagelse Kommune 110.000 kroner om måneden for anbringelsen hos en mekaniker, og over 150.000 til en kvinde, for at yde socialpædagogisk støtte i døgndrift til Sapran, selvom hun ingen pædagogisk uddannelse havde.

Noget de to anbragte piger selv kritiserer i dag over for TV2.

- Jeg synes ikke, det er okay. Slet ikke når du har med mennesker at gøre, som er blevet udsat for ting i deres liv, hvor de egentlig har brug for professionel hjælp, som mig og mine søskende har haft, siger Amal Hassna til tv-stationen.

Formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, mener, at det er et problem, at mange ufaglærte får lov at arbejde med samfundets allersvageste børn. Han foreslår nu en autorisation.

- Det er jo aldrig en diskussion, vi ville acceptere, hvis vi snakkede kræftbehandling, så ville vi selvfølgelig kræve, at der er faguddannet personale til at varetage den del, siger Benny Andersen til TV2.

- Vi laver i et eller andet omfang socialt kvaksalveri, altså kvaksalveri bare på det sociale område. Der er mit forslag, at man begynder at arbejde hen imod en egentlig autorisationsmodel på det sociale område, tilføjer han.

Ministeren frygter mangel på personale

Men børne- og socialminister, Mai Mercado (K), mener ikke, at skærpede krav til fagligheden er den rigtige løsning.

- Det, synes jeg egentlig, skal være en ledelsesret på det enkelte opholdssted. Jeg vil være meget varsom med at sætte krav herinde fra Christiansborg. Det kan jo betyde, at vi lige pludselig står med stor mangel på personale, siger Mai Mercado til TV2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.