På 200 skoler skal elever med tyrkisk eller mellemøstlig baggrund nu have undervisning deres modersmål.
Regeringen har bevilliget 30 millioner kroner til et forsøg, der skal højne niveauet blandt eleverne, der halter op til to karakterer efter deres klassekammerater med dansk baggrund.
Og effekten er der - eleverne bliver dygtigere. Men kun hvis undervisningen er højt kvalificeret. Og det er næsten umuligt at opfylde, siger professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet.
- Modersmålsundervisning er ikke noget skidt. Men det er meget svært at give det på en kvalificeret måde. Og i og med at det er frivilligt, vil det være de stærkeste elever, der profiterer af det. Derfor vil en stor gruppe stadig være efterladt uden den støtte, siger han til Newspaq.
Indtil 2002 havde kommunerne pligt til at tilbyde alle tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Men det blev ændret under VK-regeringen.
Og selvom modersmålsundervisningen i princippet har den effekt, at eleverne generelt bliver dygtigere, så er det uhyre vanskeligt at få det til fungere ordentligt i praksis, siger Niels Egelund.
- Den højeste effekt ville man få, hvis eleverne blev undervist af en lærer, der for eksempel selv havde tyrkisk som modersmål, men i øvrigt underviste på dansk. Og når det kniber med at forstå det, man er i gang med, kan læreren forklare det på tyrkisk og tale videre på dansk. Men det er vanskeligt, for der findes skoler, hvor de taler over 50 sprog, siger han.
Niels Egelund påpeger, at den modersmålsundervisning, som eleverne tidligere fik i Danmark sammenholdt med erfaringer fra Sverige viser, at det er de stærkeste elever, der får mest gavn af undervisningen.
Skulle eleverne i den danske folkeskole have glæde af modersmålsundervisningen, så skulle den være obligatorisk og med uddannede lærere.
- Det ville være ideelt, hvis dem, der skal undervise i sprog havde en læreruddannelse og ved, hvordan man underviser i sprog. Ellers bliver det ikke ret godt, siger Niels Egelund.