Tusindvis af glade sommerbørn får besøg af dronningen, når Hendes Majestæt åbner FDF's landslejr torsdag den 7. juli.
Det er femte gang dronningen besøger landslejren. Hun er protektor for FDF, som står for Frivillig Drenge- og Pige- Forbund.
I år finder landslejren sted på lejrområdet Sletten tæt ved Himmelbjerget. Dronning Margrethe besøgte første gang landslejren i 1991 og har siden været der i 1996 og 2001.
I år har landslejren fokus på leg. Derfor vil dronningen, når hun kommer rundt i lejren, blandt andet se legestationer, nydesignede legeredskaber og lejropfindelser.
- Vi glæder os rigtig meget til at vise dronningen, hvad der sker, når børn, unge og voksne mødes til ni dages lejr med leg og fællesskab som drivkraft. FDF Landslejr sætter fokus på leg, fordi vi oplever, at legen er trængt i børn og unges hverdag. Vi vil give legen plads på lejren, fordi den tilbyder så meget godt. Legen er sjov, skaber fællesskab, nedbryder skel og er med til at danne os som mennesker, siger landslejrchef Morten Krogsgaard Holmriis i en pressemeddelelse.
Dronningen er ikke den eneste, der har et varmt hjerte for spejderne. Dronningens søster prinsesse Benedikte har været protektor for de grønne pigespejdere siden år 2000 og har også deltaget i de grønne pigespejderes landslejre.
Den første FDF-landslejr fandt sted i 1926 ved Marselisborg, hvor dronningens farfar, Kong Christian den tiende besøgte lejren sammen med dronning Alexandrine.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.