I Norge er en 16-årig dreng blevet anholdt og sigtet for at forberede en terrorhandling, oplyser Politiets Sikkerhedstjeneste (PST).
Den 16-årige, som blev anholdt fredag, er ikke norsk statsborger. Han fremstilles for en dommer klokken 13.00. Politiet vil have ham varetægtsfængslet. PST har begæret lukkede døre ved retsmødet.
Ifølge oplysninger fra dagbladet VG mener PST, at den 16-årige er IS-sympatisør. Han skal være kommet til Norge fra Syrien gennem familiesammenføring.
I PST's trusselvurdering for 2020 fremhæves det, at terrorangreb udført af enkeltpersoner motiveret af højreekstremisme eller ekstrem islamistisk ideologi udgør en af de mest alvorlige trusler mod landet.
/ritzau/NTB
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.