Parkeringspladsen ved Fakta i Rørmosen lidt nordvest for Roskilde lagde torsdag formiddag asfalt til et skræmmende optrin, da en 69-årig kvinde satte en butiksdetektivs liv og førlighed i fare.
Hele balladen startede, da detektiven så kvinden stjæle yoghurt og et blad i butikken. Han fulgte efter hende ud på parkeringspladsen, hvor han bad om at se noget legitimation, mens hun sad i en bil.
Roskilde Avis skriver, at butiksdetektiven lænede sig ind ad det åbne vindue i bilen, og i næste øjeblik valgte den 69-årige kvinde at bakke og køre fra stedet.
Butiksdetektiven hang ud af kvindens bilvindue, men formåede at trække sig tilbage, hvorefter bilen forsvandt fra stedet i høj fart.
Han nåede at notere sig tal- og bogstavkombinationen på nummerpladen, og de oplysninger blev givet videre til politiet. De rykkede ud til kvindens bopæl i Lejre, hvor der ikke var noget spor af sagens 69-årige hovedperson.
Den midtsjællandske ordensmagt fik dog kontakt til kvinden i løbet af aftenen, og hun er nu sigtet for butikstyveri og for at bringe detektivens liv og førlighed i fare.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.