FC Midtjyllands angribere kommer alligevel ikke til at stå over for stjernemålmanden David De Gea, når klubben torsdag aften udfordrer storklubben Manchester United i Europa League-kampen i Herning.
Den spanske målmand blev skadet under opvarmningen, og det hårdt skadesplagede United-hold må således undvære endnu en central spiller.
Manager Louis van Gaal kan dog glæde sig over, at han råder over en kvalificeret, om end rusten, erstatning i Sergio Romero.
Den 28-årige argentiner var således førstevalg på det argentinske landshold, der i 2014 nåede frem til VM-finalen, som holdet tabte til Tyskland.
Sergio Romero kom til Manchester United før denne sæson, da det så ud til, at David De Gea var på vej til Real Madrid.
Spanieren endte dog med at blive, og derfor har det været småt med spilletid til Sergio Romero.
Kampen i Herning begynder klokken 19.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.