Der vil nok lyde et jubelråb rundt om i de danske hjem, hvis der kommer endnu en omgang af seer-succesen Forbrydelsen.
Og det kan ifølge DR godt blive en realitet.
Ifølge DR s dramachef, Ingolf Gabold, er det dog op til seriens forfatter, Søren Sveistrup, om Forbrydelsen 2 bliver en realitet, men DR ønsker ikke at fortsætte serie-koncpetet med en anden forfatter. Det skriver epn.dk.
Søren Sveistrup har da også tidligere åbnet op for muligheden for at skrive endnu en krimi TV-serie - og i så fald vil det nok blive til DR, da de har haft et godt samarbejde.
Lige nu er den populære forfatter dog ifølge DR taget på en velfortjent ferie på grund af udmattelse oven på arbejdet med serien og Emmy-prisuddelingen i New York, og der er derfor endnu ikke nogen konkrete planer på tegnebrættet.
På søndag løber det sidste afsnit af Forbrydelsen hen over skærmen, og DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, forventer, at det vil blive det mest sete afsnit af en dansk TV-serie i nyere TV-historie.