Den garvede tv- og radiovært Sara Bro har meldt sig under fanerne til den 17. sæson af “Vild med dans”. Det skriver tv2.dk.
Den 46-årige DR-vært har været trofast fan af det populære danseprogram på TV2, der har været sendt siden 2005.
- Jeg elsker dans, og jeg synes, det er så fedt et program. Jeg glæder mig sindsygt meget til at være med, siger Sara Bro og fortæller, at hun glæder sig til at lære de mange forskellige danse.
- Jeg glæder mig til jive, det ser mega sjovt ud, siger hun til tv2.dk.
Selv om Sara Bro ser frem til at tage udfordringen op, er der dog noget ved programmets format, som hun ikke glæder sig til. Og det er det faktum, at nogen skal forlade programmet.
Det oplevede hun, da deltog i dirigent-programmet “Maestro”, der blev vist på DR tilbage i 2012.
- Det var virkelig væmmeligt. Jeg blev rigtig påvirket af det, siger hun.
Sara Bro er kendt fra blandt andet "Go' Morgen P3", ligesom hun har været på skærmen i programmer som "Hjerteflimmer" på DR1 og "Sara Bro" på DR2.
Tidligere er det også kommet frem, at Hilda Heick bliver en deltagerne i den kommende sæson af “Vild med dans”, der får premiere 2. oktober.