DR scorer kendt TV 2-vært: Det skal hun lave
Dygtige Mette Vibe Utzon har før arbejdet på DR. Og nu vender hun 'hjem' igen. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Metet Vibe Utzon vender tilbage til DR.

I fire år har hun været vært på en lang række TV 2 News-programmer som 'Kulturen på News', 'EllemannLykketoft' og 'Presselogen'.

Men fremover vil Mette Vibe Utzon tone frem på skærmen hos DR.  Hun skal være vært på DR2 – blandet andet for det undersøgende og faktatjekkende program ’Detektor’.

Det skriver DR Presse i en pressemeddelelse.

Den 53-årige journalist har tidligere indtaget flere værtsroller på DR. Blandt andet for programmerne 'Debatten', 'Profilen' og 'Kontant'. Hun ser frem til rollen som vært for 'Detektor'.

- Der er mere end nogensinde brug for faktatjek i en verden, hvor informationerne strømmer hurtigere og friere end nogensinde før - på både godt og ondt, siger hun i pressemeddelelsen.

Mette Vibe Utzon overtager værtsrollen på 'Detektor' fra Thomas Buch-Andersen, som er blevet kanalchef for P1. Hun beynder i det nye job 1. marts.