I landets største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN), finder man det "lidt besynderligt", at Folketingets borgerlige partier igen rejser kravet om, at randzonerne langs vandløb og søer skal skrottes sammen med de såkaldte efterafgrøder.
Det siger DN's præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Nu har vi siddet med alle interessenter, inklusive landbruget, i Natur- og Landbrugskommissionen og diskuteret med forskerne, hvilke muligheder der er. Problemet er, at der ikke er andet, der kan erstatte randzoner og efterafgrøder lige nu, siger hun.
Ella Maria Bisschop-Larsen tilføjer, at eksperterne i en arbejdsgruppe under Natur- og Landbrugskommission fastslår, at man ikke kan nå videre, hvis man følger sporet med de hidtidige vandmiljøplaner.
- Det bliver for dyrt at blive ved at skrue på de knapper. Men der er enighed om, at kvælstof er et problem, der skal løses. Jeg synes, det er for letkøbt, at politikerne nu trækker i land, før de har andet at komme op med, siger DN-præsidenten.
Jørn Jespersen, formand for regeringens Natur- og Landbrugskommission, vil ikke kommentere kravene fra Folketingets borgerlige fløj.
- Men vores arbejdsgruppe af eksperter fra universiteter med videre har sagt, at vandmiljøet ikke har fået det nær så godt, som man havde håbet, og som det var meningen med vandmiljøplanerne.
- Det er der en række årsager til: For det første klimaforandringerne. For det andet er systemerne så ødelagte, at det tager lang tid at rette dem op. Der skal formentlig bruges flere virkemidler, og indsatsen skal tilrettelægges mere nuanceret, siger han.
Jørn Jespersen oplyser, at kommissionen i marts 2013 venter at offentliggøre sine anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan have både landbrug og en mangfoldig natur.
/ritzau/