Disse navne tjener kassen

26.480 kroner om måneden. Så meget tjener danskerne i gennemsnit hver måned før skat. Men nogle personer går rundt med navne, der indkasserer betydeligt større beløb hver måned. Se om dit navn er iblandt.
Tjek om dit navn er blandt dem, der har den højeste gennemsnitslige månedsløn.
Tjek om dit navn er blandt dem, der har den højeste gennemsnitslige månedsløn. Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix/Arkiv

Kender du en Kåre, Sally, Henrik eller måske en Ulrik? Så er der en god chance for, at de har en rigtig god indkomst. For hver måned er der en række personer, der trækker en løn, som langt overstiger landsgennemsnittet på 26.480 kroner om måneden. 

Tjek om personer med dit navn tjener kassen ved at prøve Avisen.dk's navnehjul.

Den største gennemsnitlige månedsløn går til Olav. 45.144 kroner hiver han i gennemsnit hver måned, og det udmønter sig i en årsløn på 541.725 kroner før skat. Ifølge navnehjulet arbejder Olav især som læge, skolelærer og kvægavler.

Hos kvinderne er det Benedicte, der med 42.122 kroner om måneden har den højeste løn. Men hvad arbejder Benedicte så med? Ifølge navnehjulet er hun oftest sygeplejerske, læge eller arbejder i butik. Benedicte er desuden det eneste kvindenavn, hvor den gennemsnitlige årsløn er på over en halv million kroner før skat.

Top ti blandt mændene tjener i gennemsnit mere end top ti hos kvinderne. Alle mandenavne i top ti tjener i gennemsnit over 40.000 kroner om måneden før skat, mens det tilsvarende antal kun er to navne hos kvinderne - Benedicte og Sally.

Tallene for lønindkomst er udregnet efter den gennemsnitlige indkomst før skat - uden pensionsbidrag. Indkomståret, der er brugt, er 2015. 

Forsker: Kan være et problem

I 2016 udgav Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, rapporten 'Et kønsopdelt arbejdsmarked'. Rapporten viser, at flertallet af kvinder er ansat i den offentlige sektor, mens flertallet af mænd er i den private sektor. Over halvdelen af kvinderne arbejder med offentlig administration, undervisning eller sundhed.

Samtidig fortæller rapporten om en 'vertikal kønsopdeling', hvor mænd er placeret i højere stillinger end kvinder. Forskningschef Lisbeth Pedersen forklarer, at der er to grunde til at kvinder i gennemsnit får mindre i løn end mænd.

- Vi har et meget traditionelt valg af fag, der gør at kvinder typisk søger over i lavtlønsfag. Tilbage i tiden fik vi fastlagt en lønstruktur, hvor kvindeløn lå lavere end mændenes. Den struktur forfølger os op gennem tiden, fordi vi giver nogenlunde ens procentvise lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne, siger Lisbeth Pedersen til Avisen.dk.

Hun fortæller, at lønforskellene kan være et problem, at kvinder i gennemsnit er bedre uddannet end mænd, og at det traditionelle valg af fag kan skade bevægeligheden på arbejdsmarkedet.

- Vi bryster os ofte af, at vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked, men det handler i virkeligheden om fleksibilitet ind og ud af ledighed. Mellem fag og den offentlige og private sektor er fleksibiliteten ikke så stor. Det betyder, at vi reserverer bestemte typer af kompetencer til nogle sektorer, og dermed får vi ikke afklaret, om kvinders kompetencer var bedre brugt andre steder, siger Lisbeth Pedersen.

Om navnehjulet: Sådan gjorde vi

Alle data i navnehjulet er købt hos Danmarks Statistik. Vi har talt fornavne hos personer, der boede i Danmark den 21. december 2016.

Der er kun medtaget navne, hvor mindst 100 personer har haft navnet. Vi har ene og alene koncentreret os om det første navn. Så hedder du Jens Peter, vil du optræde som Jens. Navne med bindestreg er dog medtaget.

Navne, der både bæres af mænd og kvinder, er beregnet og kan slås op hver for sig.

Navnehjulet finder statistik på en lang række områder.

- Bopæl - De tre kommuner, hvor personer udgør den største andel. Da nogle ø-kommuner er små, vil de relativt hyppigt dukke op i oversigterne. Derfor er de for visse navne ikke taget med.

- Biler - Vi ved, hvor mange biler af en bestemt fabrikant, der ejes privat af personer med bestemt navne. Vi viser, hvilke bilmærker der for hvert navn er overrepræsenteret i statistikken - og ikke hvilke bilmærker, flest har.

- Alder - Gennemsnitsalderen på personer med dette navn. Her skelner vi ikke mellem børn og voksne - det giver det mest sandfærdige billede af navnets reele gennemsnitsalder.

- Skat - Hvor meget betalte personer med navnet i gennemsnit i skat i 2015. Tallet er regnet ud fra personer, der har betalt positiv skat i indkomståret 2015. Det kan du læse mere om hos Danmarks Statistik.

- Indkomst - Den gennemsnitlige indkomst før skat. Pensionsbidrag indgår ikke. Indkomsterne er regnet ud fra indkomståret 2015. Det kan du læse mere om her.

- Kriminalitet - Andel personer med pågældende navn, som har fået en straf indenfor de sidste fem år. Optællingen går fra 2011-2015. Afgørelser i form af frifindelser og tiltalefrafald er ikke medtaget.

- Millionærer - Hvor almindeligt er det, om personer med navnet er millionær? Her er tale om personer, der pr. 31. december 2015 havde en nettoformue på mindst 1 million kroner. Nettoformuen er udregnet ud fra aktiver (kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot) fratrukket passiver (gæld til pengeinstitutter, hypotekbanke, kontokortordninger og kreditforeningsgæld). Vi medregner ikke værdien af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvong, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhversdrivende. Er du ikke blevet klogere af den beskrivelse, kan du læse mere hos Danmarks Statistik

- Civilstatus - Gift, single, samlevende eller lever i registreret partnerskab. Single dækker alle enlige - uanset om man har været gift eller ej. Samlevende dækker også par, der bor sammen. Forskellene er nærmere beskrevet her.

- Karriere - Chef, studerende, pensionist eller lønmodtager. Optalt i 2015 - men vi har forenklet lidt. Ledig er lagt sammen af 'arbejdsløs mindst halvdelen af året' samt 'modtager af dagpenge (aktivering ol., sygdom, barsel og orlov)'. Uden for arbejdsmarkedet dækker over 'førtidspensionister', 'folkepensionister', 'efterlønsmodtagere' og 'kontanthjælpsmodtagere'. Andre er 'medarbejdende ægtefælle, 'andre' samt 'uoplyst'.

- Arbejde - Her er det de tre job, personen oftest har. Danmark Statistik kender fra indkomstregistreret den dominerende beskæftigelse i løbet af året for hver enkelt dansker. Var man ikke registreret hos Skat i 2015, er der ingen stillingsoplysning. Det samme gælder for personer der i perioden var på efterløn, kontanthjælp, ledige osv. De er dermed ikke med. Vi har forenklet lange stillingsbetegnelser og slået enkelte sammen. 'Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug' er blevet til 'arbejder med landbrug.

Navnehjulet er blevet til i fællesskab mellem Avisen.dk, Kaas og Mulvad og Hottype Consulting. Pia Seidler har stået for det grafiske design.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.