Det slider på helbredet at passe på landets indsatte. En fængselsbetjent var i 2015 sygemeldt i 20 dage om året. Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2013, da de i gennemsnit havde to færre sygedage, viser nye tal fra Moderniseringsstyrelsen.
Det skriver Ugebrevet A4 fredag.
Generelt viser tallene, at statsansatte med praktiske eller borgernære opgaver har et højere sygefravær end de skrivebordsansatte i ministerierne. Eksempelvis lægger medarbejderne i Justitsministeriet, der tæller både politifolk, domstolsmedarbejdere og fængselsfunktionærer, sig syge i 10 dage om året. Samme antal dage som fx de militært og civilt ansatte under forsvarsministeriet og de hårdt prøvede sagsbehandlere i Skatteministeriet.
I Statsministeriet havde de ansatte i snit 3,5 sygedage i 2015, mens tallet hos Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter lå på 4,8 dage. En gennemsnitlig statsansat havde et sygefravær på 8,7 dage i 2015.
- Hvis man går fra kontorchefer i den ene ende til sosu'er, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter, i den anden ende, så er der fire gange så meget fravær, siger Tage Søndergaard Kristensen, professor i psykisk arbejdsmiljø, til Ugebrevet A4.
Derfor er han heller ikke overrasket over, at sygefraværet er højest i de ministerier, der håndterer borgernære opgaver. Det skyldes ifølge professoren blandt andet, at personer med en høj uddannelse ofte har gode muligheder for at arbejde hjemme, når de er syge.
- En politimand har derimod ikke mulighed for at køre rundt i sin patruljevogn hjemmefra, så der er en stor forskel, siger Tage Søndergaard Kristensen.
Både Fængselsforbundet og Politiforbundet mener, at der ikke længere er sammenhæng mellem tildelte arbejdsopgaver og tilførte ressourcer.
- Problemet er, når man som fængselsbetjent oplever, at man ikke kan nå det arbejde, man gerne vil nå på grund af sin faglighed, og fordi man har med mennesker at gøre. Så bliver man dybt frustreret, stresset og ender med at blive syg, siger formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye til Ugebrevet A4.
Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, forklarer, at en stor del af sygefraværet er stressrelateret og skyldes det store arbejdspres, der er fulgt i kølvandet på terror og flygtningeboom, samt en generel mangel på politiansatte.
- Kort fortalt er vi blevet 600 mand færre siden 1. januar 2011 frem til 31. december 2015. De 600 færre mand kan selvfølgelig mærkes. Når vi så samtidig har fået et forhøjet beredskab, som har kørt i snart halvanden år og en flygtningesituation, belaster det os i endnu højere grad, siger Claus Oxfeldt.
I en mail til Ugebrevet A4 slår Claus Hjort Frederiksen fast, at sygefravær skal tages alvorligt, fordi det både påvirker den enkelte medarbejder, kollegaer og arbejdspladsen som helhed.
- Set over de seneste seks år er der ikke sket en stigning i det samlede sygefravær. Man kan heller ikke konkludere entydigt, at sygefraværet er højere på arbejdspladser med borgernære opgaver. For eksempel adskiller sygefraværet blandt politibetjente sig ikke meget fra staten som helhed. Når det er sagt, er der områder i staten, hvor sygefraværet er for højt. Her er det vigtigt, at vi kommer bag om tallene, så arbejdspladserne får et godt grundlag for at iværksætte målrettede indsatser, står der i mailen fra Claus Hjort Frederiksen til Ugebrevet A4.