En direktør har i to år fået stillet fri sommerbolig til rådighed af den virksomhed, han leder - og det kommer nu til at koste ham rigtig dyrt.
Direktøren skal nemlig svare skat af sommerboligens værdi. Derfor sender SKAT ham nu en regning på 600.000 kroner, efter en afgørelse i Københavns Byret.
Det skriver Fagbladet 3F.
Direktøren selv forklarede i retten, at han faktisk slet ikke nåede at bruge luksussommerhuset i de to år, han havde fri adgang til det.
Men det er skattereglerne ligeglade med. Bestemmelserne siger, at hvis en direktør eller ejer bare har haft rådighed over huset, så skal der ske fuld beskatning.
- De firkantede reger fjerner en del af den tvivl, der ellers kunne være i den slags sager, mener senioradvokat Peter Nordentoft fra advokatfirmaet Bech-Bruun i Aarhus.
Ifølge reglerne skal en firmaejer eller direktør, der har haft sommerbolig til rådighed hele året, så er taksten 16,25 % af vurderingen. Det er væsentlig mere, end hvis det var et helårshus. Her er standardtaksten 5 % af værdien.
Direktøren er i Københavns Byrets dom holdt anonym.