De måger og krager, vi møder i dag, har en fælles dinosaur-forfar. Den havde specielle primitive vinger, som den slog ud og brugte til at svæve med, når den sprang fra trætop til trætop.
Det viser en ny delvist dansk analyse af 155 millioner år gamle fugle- og dinofossiler, skriver Videnskab.dk.
Fossilerne åbenbarer, at vingerne på de moderne fugles forfædre så anderledes ud end hidtil antaget, siger Jakob Vinther, som har deltaget i analysearbejdet på University of Bristol, hvor han er lektor ved Departments of Earth and Biological Sciences.
- Vores studier af fjerene på de tidligste vinger viser, at dinosaurer lærte at flyve ved at klatre i træer og hoppe fra træ til træ, siger han til Videnskab.dk.
Forskerne har gjort deres opdagelse ved at undersøge fossiler fra to af fuglenes forfædre, der levede i Juratiden, Archaeopteryx og Anchiornis.
Fossilerne var så fine, at forskerne tydeligt kunne se aftegninger af dyrenes fjer i den hårde sten. Pludselig fik de øje på en vigtig detalje i Archaeopteryx-fossilets vinge, som ingen før havde bemærket.
- Både moderne fugle og Archaeopteryx har lange såkaldte "flyvefjer" på deres vinger.
- Men vi opdagede en forskel i de fjer, som ligger oven på flyvefjerene. Moderne fugle har en masse korte fjer, men den "tidlige fugl" har i stedet flere lag af lange fjer, fortæller Jakob Vinther.
Den danske forsker og hans kollega Nicholas Longrich vidste, at sådan en vinge under ingen omstændigheder kan bruges til at flyve med, og de nåede derfor frem til konklusionen:
- Archaeopteryx' vinger kunne allerhøjest bruges som en svæve-anordning. Det synes vi er meget interessant.
- Det betyder, at denne form for vinge efter alt at dømme var standarden blandt fuglenes primitive forfædre. Med andre ord så er den her type vinge en del af fuglevingens evolution, siger Jakob Vinther.
Opdagelsen gør op med den mest dominerende hypotese om, hvordan dinosaurerne udviklede sig til flyvende fugle.
/ritzau/